Juletræet er ingen klimasynder
Hvor meget forurener et juletræ egentlig? Så lidt, at der nærmest ikke er nogen grund til at tale om det, lyder det fra forsker.
Om et splitsekund er det juleaften, og rundt om i de danske hjem står rundt regnet 1,5 juletræer, pyntet og klar til julegaver, salmesang og dans.
Men hvor meget forurener sådan et juletræ egentlig? Og er det bedre at vælge det ene slags træ frem for et andet, hvis man gerne vil have ren klimasamvittighed?
DR har spurgt Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker og sektionsleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, og svaret er klart: Så længe du undgår plastiktræer og i øvrigt ikke transporterer dit træ alt for langt, så er du home free på klimafronten.
Der bliver nemlig brugt overraskende lidt sprøjtemiddel og gødning til produktionen, selv af konventionelle træer, fortæller Vivian Kvist Johannsen:
– Træerne får selvfølgelig lidt gødning for at sikre, at nålene bliver flotte og grønne. Men de første år får de ikke ret meget, for de må ikke vokse hurtigt. Så kommer grenene for langt fra hinanden.
Genbrug træet
Først når træet brændes eller rådner afgiver det den CO2, det har optaget og bundet. Så kan du finde på sjove ting at bruge det aflagte juletræ til, hjælper du faktisk til med at holde CO2 ude af atmosfæren. Du kan fx skære knager eller snitte træfigurer, eller måske kan du ligefrem lave bordskånere eller andre fine ting, som du kan give svigermor i julegave næste år.
I de fleste tilfælde brænder man juletræet af enten via genbrugsstationen, hvor det går til fjernvarme, eller i brændeovnen derhjemme. Selvom afbrændingen afgiver CO2, sparer man kul, olie og gas, som ellers skulle være brændt af. Og skoven eller plantagen, hvor man har fældet sit juletræ, sørger selv for at udbygge CO2-lageret igen med de ny træer, der vokser op.
Træ ER genialt – også juletræet!
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.