Kampagne vil gøre træ til en folkesag

0

Kampagne fra Træ.dk skal inspirere og hjælpe dem der arbejder med træ til selv at sprede budskabet om naturens geniale materiale. Kampagnen vil gøre træ til en folkesag.

Af -

” Verden har brug for at forbrugere og politikere ved hvor meget godt træ kan gøre – og vælger træ. Træ.dk drømmer om at rejse et folkekrav om mere træ i hverdagen. Et krav der vokser fra neden og op. Vi vil gøre træ til en folkesag fordi træ gør verden smukkere, sundere og renere.Derfor går vi nu i gang med at mobilisere og hjælpe alle der vil være med til at lave deres egen store eller lille trækampagne i deres eget liv.”

Martin Einfeldt på talerstolen ved DTE

Sådan lød oplægget da Træ.dks såkaldte ambassadørprojekt blev skudt i gang og Martin Einfeldt var på talerstolen for at inspirere og hjælpe alle der har med træ at gøre til selv at sprede budskaber om det materiale de kender og elsker.

 

 

 

 

 

 

” Spred din glæde for træ og træprodukter til din familie, venner, kolleger, naboer og alle du møder. Nogle vil være umulige at påvirke, for mennesker er forskellige og har forskellige meninger, følelser, viden, misforståelser og fordomme om træ. Men når du spreder din glæde for træ, vil mange være lette at smitte.

Og hvis du har en uddannelse i træ, og hvis du er glad for den, så fortæl det til højre og venstre.”

 

Kampagnen skudt i gang for 600 medarbejdere og ledsagere hos Dansk Træemballage

En blæsende sensommerlørdag, mellem hidsige regnbyger og glimt af strålende solskinvejr, blev startskuddet givet hos Dansk Træemballage i Ribe, hvor over 600 medarbejdere og ledsagere den 22. september 2018 var forsamlet i anledningen af virksomhedens årlige personaledag. Deltagerne kom fra alle virksomhedens afdelinger i Danmark, Norge og Sverige.

Personaledagen begyndte med samling og rundvisning på afdelingen i Ribe og der var var stående servering af morgenbrød og kaffe i en åben lagerhal, som til daglig er oplagssted for afdelingens store produktion af bl.a. transportpaller. Den store forsamling var derfor et oplagt publikum for opstarten af Træ.dks kampagne.

 

Personale og gæster samlet hos DTE i Ribe

 

”Træ er fundamentet for det vi arbejder med og et materiale vores medarbejderne sætter stor pris på. Men vi er ikke nødvendigvis eksperter i at formidle budskabet og det håber vi at denne kampagne kan hjælpe os til at blive bedre til. Det er en enestående mulighed at viderebringe til vores ansatte, særligt når vi alle er samlet til vores personaledag”, siger Peter Jensen, administrerende direktør i Dansk Træemballage.

 

Peter Jensen, administrerende direktør i Dansk Træemballage

 

Perlerække af kampagnemøder

Kampagnen er målrettet til Træ.dks korps af ambassadører og undervisningsinstitutioner og tilrettelagt af Martin Einfeldt, i samarbejde med Træ.dk.

”Vi ser frem komme ud til virksomhederne og præsentere vores værktøjskasse og til at inspirere og mobilisere alle træinteresserede til at sprede budskaber om træs fantastiske egenskaber. Det er vigtigt at folk selv bestemmer hvad de vil sige og skrive på fx facebook, og hvordan de vil gøre det. Træfolk skal tale med egen stemme og ud fra egen begejstring for træ. Det afgørende er at alt det gode som træfolk har at sige om træ og træprodukter og træuddannelser, bliver sagt og kommer ud til alle andre”, siger Martin Einfeldt.

 

 

Gratis tilbud til Træambassadører

Kampagnemøderne er et gratis tilbud til Træambassadører og undervisningsinstitutioner, men det er også muligt for andre der gerne vil inspireres til at formidle budskabet om træ. Kontakt Træ.dk hvis din virksomhed eller institution har lyst til at deltage i kampagnen.

Kampagnemøderne er af 1-2 timers varighed og indholdet vil blive tilpasset til hver enkelt virksomhed og deltagerne på mødet. Møderne kan passende lægges i forbindelse med fx medarbejderarrangementer, kundebesøg eller lignende.

Rammen for alle kampagnemøder vil være:

  • Introduktion til en værktøjskasse af budskaber, argumenter, fakta, film og historier om træ som Træ.dk vil stille til rådighed for alle der ønsker at sprede interessen for træ.
  • Inspiration og gode råd til hvad mødedeltagerne selv kan gøre for at sprede budskaber og viden om træ i deres egen omverden.
  • Igangsættelse af mødedeltagerne med at drive deres egen trækampagne i deres egen omverden.

 

Fakta om træambassadører

Træambassadører er en gruppe af omkring 55 virksomheder der har meldt sig som ambassadører for træ i Danmark. De støtter Træ.dk’s arbejde med at formidle veldokumenteret viden om naturens geniale råstof.

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×