Kom med til plantedag: Hele Danmark sætter rødder
Mandag den 2. november inviterer Naturstyrelsen til plantedag over hele landet. Alle – børn, unge, voksne og ældre – kan være med, når Danmark planter nye træer og giver naturen et løft.
Plant et træ den 2. november 2025. Foto: Kasturi Laxmi Mohit/Unsplash
At plante et træ er en lille handling med stor betydning. Skoven er leveringsdygtig i rent drikkevand, biodiversitet, rekreative muligheder, CO2-binding, træprodukter til den grønne omstilling og meget, meget mere.
Som led i Den Grønne Treparts omstilling af landskabet skal Danmark have 250.000 hektar ny skov inden 2045, og Naturstyrelsen og Klimaskovfonden inviterer nu alle danskere til at plante træer ved arrangementer over hele landet den 2. november 2025.
En dag med jord under neglene
En del af planterne skal placeres på statslige arealer, men hovedparten skal plantes på privat jord. Det kræver hverken erfaring eller udstyr – bare lysten til at give naturen en hånd.
“Jeg håber, at rigtig mange både børn og voksne vil tage imod tilbuddet om at komme ud i naturen, få jord under neglene og være med til at plante. Med aftalen om Den Grønne Trepart får vi meget mere natur i Danmark. En natur, vi skal kende og passe på. Jeg glæder mig til at mødes med folk rundt i landet og sætte en masse træer i jorden og få en god naturoplevelse. Og jeg håber, at hele Danmark også fremover vil være med til at plante træer og gøre en forskel for os alle”, lyder det fra minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus.
Naturstyrelsen har desuden, i samarbejde med Skoven i Skolen og Roskilde Kommune, udviklet et undervisningsforløb målrettet elever i 1.–6. klasse. Forløbet kulminerer i to plantearrangementer den 30. og 31. oktober i Himmelev Skov, hvor ministeren er med den første dag.
Find det nærmeste arrangement på naturstyrelsen.dk, tag familien eller kollegerne med, og vær med til at sætte rødder for fremtiden.
Kilde: Naturstyrelsen
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.