Kraftige plader lavet af kløvede pinde

Tørke, skovbrande og skadedyr.

Det er blot nogle af de konsekvenser, der rammer vores skove som følge af klimaforandringer. Samtidig stiger behovet for mere træ til byggebranchen, fordi det – udover at være smukt at se på og dejligt at dufte til – har potentiale til at nedbringe udslippet af CO2 ganske markant i forhold til konventionelle materialer som stål og beton.

Derfor er der mere end nogensinde brug for at udnytte træet så effektivt som muligt og samtidig indstille os på at dyrke og bruge andre arter af træer, der passer bedre til vores ændrede klima.

Et forskerteam ved EMPA (Eidgenössische Materialprüfungs- und Forschungsanstalt) og ETH Zürich (Eidgenössische Technische Hochschule Zürich) er i fuld gang med at levere et bud på, hvordan det kan se ud: Inspireret af alpehytte-shingles – som på dansk også kaldes træspån – arbejder de på at bruge træ af lav kvalitet til at lave bomstærke plader, der kan bruges i byggeriet.

Forskellige typer af træ

I traditionel shingles-produktion kløves stykker af træ på en energi- og materialeeffektiv måde, hvor meget lidt går til spilde.

Den skånsomme form for forarbejdning vil forskerne gerne kopiere til deres pladeproduktion, men med mulighed for at bruge træ af lav kvalitet og andre arter i stedet for det højkvalitetsnåletræ, typisk gran, som de traditionelle håndværkere har brugt.

“I lyset af klimaforandringernes stigende påvirkning af vores skove og byggesektoren er produktionen af ​​plader lavet af kløvede pinde et oplagt valg. Det betyder, at de kan fremstilles af træ af varierende kvalitet og af løvtræarter, genererer mindre materialetab og nærmer sig massive træprodukter i form af styrke,” fortæller Ingo Burgert, professor ved ETH Zürich og leder af forskerholdet hos EMPA.

Brug for AI

I laboratoriet findes en særlig maskine, der kløver træet til pinde – endda adskillige på samme tid – i træfibrenes retning og uden at skære de stive og stærke fibre over.

Træpindenes forskellige former og kvaliteter spænder dog ben for, at man uden videre kan bruge dem i andre produkter.

Her får forskerne hjælp af kunstig intelligens (AI). Et automatiseret kamerasystem tager billeder i høj opløsning af hver enkelt træpind, og informationerne føres ind i et neuralt netværk, som derved hele tiden bliver mere præcis.

“Med AI kan vi bestemme vigtige træegenskaber såsom stivhed for hver pind, uanset form, størrelse eller træart,” forklarer EMPA-forsker Mark Schubert.

Kan gøre en forskel i fremtidens byggeri

Potentialet i de første demo-typer er ifølge forskerne tydeligt.

Det er lykkedes at fremstille pladerne på en ressourceeffektiv måde, og med deres mekaniske egenskaber vil de være ideelle at bruge til bærende komponenter. I fremtiden, vel at mærke, for der er endnu udfordringer i forhold til skalerbarhed, materialeegenskaber med videre.

Alligevel er Burgert optimistisk:

“Vores proces har potentialet til at tilbyde et bæredygtigt alternativ til brugen af ​​træ i tider med accelererende klimaændringer.”

Kilde og fotos: EMPA