Ny bog: Klimaskoven

5

Klimaet hjælpes bedst ved at fælde træer, skriver en række erfarne folk fra skovbranchen i bogen ”Klimaskoven – et effektivt redskab til håndtering af CO2-problemet”.

Af -

Der skal etableres mere skov, som skal drives mere intensivt, så der kan fældes endnu mere træ i de danske skove i fremtiden.

Dét er budskabet fra en gruppe af forskere og praktikere fra skovbruget, som i en ny bog forsøger at gøre op med myten om, at det er bedst for klimaet at lade træer stå i skoven uden at fælde og bruge dem. Med aktivt skovbrug og såkaldte klimaskove kan vi opnå 30 % reduktion af den årlige danske netto-CO2-udledning, skriver de i bogen. Det forudsætter dog en fordobling af det nutidige skovareal, så det kommer til at udgøre en fjerdedel af det samlede landareal. Giver vi skovene en smule mere plads, så de fylder lidt over en tredjedel af landarealet, så kan vi reducere CO2-udledningen med hele 50 %, påpeger forfatterne.

“Øget produktion af træ er den bedste og mest effektive måde, vi kan gøre noget for klimaet. Aktivt skovbrug er det mest virkningsfulde værktøj, vi har til rådighed”, siger skovrider Esben Møller Madsen, som er en af kræfterne bag bogen og har 40 års erfaring i aktivt skovbrug både i udlandet og herhjemme.

Han tilføjer, at debatten om træ hidtil har været præget af følelser og politiske holdninger fremfor fakta, konkret viden og forståelse for, hvordan aktiv skovdrift kan være med til at løse de alvorlige problemer med klimaet.

Træ kan erstatte fossile brændsler

Ifølge forfatterne skal klimaudfordringer og reduktion af CO2-belastning håndteres gennem udvikling af klimaskove – bæredygtig forvaltede skove med en høj tilvækst, der giver både variation og kontinuitet i naturen. Det giver nemlig både en høj binding af CO2 og mange levesteder, som sikrer biodiversiteten.

Træs vigtigste klimaegenskab er, at det kan erstatte en række materialer, som kræver store mængder fossilt brændsel i deres fremstilling og forarbejdning. Ved at erstatte (substituere) disse energislugende materialer med træ eller træbaserede produkter, reduceres CO2-udledningen markant.

Men træs gode hjælp til et bedre klima stopper ikke her: I fremtiden vil træ også kunne fungere som grundmateriale i alt fra modetøj og babybleer til glas- og plastprodukter, forudser forfatterne. Der er derfor et stort udviklingspotentiale i træ, som klimaskovene kan være med til at forløse.

 

Klimaskoven – et effektivt redskab til håndtering af CO2-problemet

  • Forfatter: Palle Madsen, Anders Tærø Nielsen, Per Hilbert og Esben Møller Madsen
  • Beskrivelse: Bogen handler om, hvordan træ og træprodukter spiller en afgørende rolle i at afhjælpe klimaforandringerne. Der skal etableres flere klimaskov, som skal drives mere intensivt, så der kan fældes endnu mere træ i de danske skove i fremtiden.
  • Sprog: Dansk
  • Salg: Købes hos boghandleren fra 30. september 2019 til kr. 189,-  eller downloades gratis her

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

5 kommentarer

  1. Dann Handberg siger:

    Hvor kan bogen, klimaskoven købes?

  2. Træ.dk siger:

    Hej Dann. Du kan downloade den via linket her i artiklen, og ellers kan du købe den hos boghandleren.

  3. Dorthe Lerfeldt siger:

    Kan den ikke sendes til miljøminister Lea Wermelin i julegave?

  4. Jimmy Lassen siger:

    Jeg har ikke læst hele bogen, men kun dele af afsnittet 5. Biodiversitet. Her nævnes bl.a. orkideen Flueblomst. Om nogen ved noget om denne sjældne plante i Danmark er det mig. Jeg har siden 2004 fulgt og talt dem årligt på dens eneste voksested i DK. Jeg kan forsikre at den ikke nyder godt af skovdyrkning, tværtimod. Den er en lyselskende art som dog kan overleve i halvskygge. På dens voksested i Allindelille Fredskov var den ved at forsvinde i starten af 2000 (der var mel. 10 og 20 planter tilbage på en enkelt plet), da skoven blev drevet med naturnær drift og ringe forståelse for orkideens krav til levestedet. Kun en intensiv pleje, som absolut ikke har noget med naturnær skovdrift at gøre, har reddet den fra en sikker uddøen (i dag tæller den mel. 400 og 700 planter, fordelt på 6 delbestande).

    Om skovens historie skal nævnes, at den blev fredet i 1798 under en tidligere forordning end 1805. Denne forordning fra 1781 (for de kongelige skove) var langt mindre restriktiv. Skoven blev reguleret med gærder, men græsning var endnu tilladt på de ubevoksede steder (sletter), dvs. ca. halvdelen af skoven i 1848, dog med hyrde el. i tøjer. Så sent som i 1925 havde skovløberen husdyr på skovens enge! En af de lokale fra Allindelille har fortalt at hans tipoldemor passede køerne på skovens sletter (årstal ukendt), som gården havde forpagtet. Officielt blev græsning i skoven forbudt i 1911.

    I 1910 og 20 var botanikerne C. Jensen og C. Raunkiær i skoven hvor de lavede grundige undersøgelser over skovens flora. På det tidspunkt, dvs. mens der stadigvæk var græsning el. den lige var stoppet, fandt de her det største antal plantearter registreret i DK på bare 57 ha. (340 plantearter, dvs. ca. ¼ af samtlige danske planter med datidens artsopfattelse). Raunkiær fandt desuden den største artstæthed målt i DK, på knap 25 arter i Raunkiær-cirkler (0,1 m2). Også i entomologisk henseen var skoven enestående! På det tidspunkt var skovdyrkningen allerede startet, det begyndte man på i 1849 med hhv. Bøg og nål. I 1910-20 var en del skovlysninger derfor allerede tilplantet og nedgangen for den artsrige flora og fauna må dermed formodes i fuld gang. Der findes ingen tilsvarende opgørelse om flora og fauna i dag, men en sammenligning med de gamle flora- og faunaregistreringer, viser tydeligt at en lang række arter manglede i 2005. Skovdyrkningen havde ført til at KUN 0,06 ha. (ud af de oprindelige ca. 25 ha. sletter) aldrig har været tilplantet (Thomas Park), af de 57 ha. skov. I 2005 var tilstanden næsten den samme, dog med lidt flere smålysninger, som dog mere skulle betragtes som lysåben skov. Siden 2009 har et stort naturgenopretningsprojekt, med bl.a. rydning af skov og udpining af jorden har ført til at små 10 ha. nu igen er mere eller mindre artsrige lysåbne arealer (mosaiklandskab). Den naturnære skovdrift sluttede i 2018, hvor skoven blev udlagt til urørt skov. Selve vedligeholdelsen af mosaiklandskabet er inspireret af de gamle driftsformer fra før landboreformerne ca. 1800, som iflg. forfatterne til ”Klimaskoven” førte til forfald, nemlig 3-vangsbrug med høslæt, stævning og hvile (dvs. med græsning) og historisk overdrevs-drift (nu helårsgræsning). Denne ændring af skovens brug, har ført til måske den mest succesrige naturgenopretning i Danmark nogensinde! Mange plantearter som vi troede var forsvundet, er dukket op igen, selv de helt sjældne. En del har sikkert været der hele tiden, men enten som frøbank el. undertrykte uanseelige bladrosetter, som først da der kom lys, blomstrede op igen. For insekternes vedkommende står det desværre værre til, da de ikke har kunne overleve den mørke skovperiode!

    I de ældste dele af skoven, som desværre også har være udsat for skovdrift, findes måske Danmarks sjældneste og mest krævende planteart, nemlig orkideen Knælæbe. Den er helt afhængig af urørt skov, dvs. så lidt menneskepåvirkning som overhoved muligt!

    Alene dette afsnit 5 er så fuld af fejl, at jeg ikke tør tro resten af bogen bygger på vidensbaseret fakta.

  5. Kris Vetter siger:

    Kan man bestille anmelder eksemplar til bladet Bioenergimagasinet?
    Bioenergimagasinet udkommer 5x/år til alle med interesse for bioenergi og biogas og er samtidig medlemsblad for Biogas Danmark… adresse Ådalen 7c, 6600 Vejen.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×