Live talk om tropisk træ
Internetmagasinet Dezeen har haft en god snak med direktøren for den britiske træforening om forbindelsen mellem design, tropisk træ og klimaforandringer.
Hvad har global opvarmning med design at gøre? Hvordan kan en kunstners materialevalg gøre en forskel for regnskoven? Og hvad er det lige, det der FLEGT er for noget…?
Internetmagasinet Dezeen har sat direktøren for den britiske træforening David Hopkins stævne til en live talk om brugen af tropisk træ – i det hele taget og især inden for kunst og design.
David Hopkins fortæller om regler og love for brugen af tropisk træ, om bevarelse af skovene og om vigtigheden i at bruge lovligt og bæredygtigt produceret træ – ikke mindst for klimaets skyld.
Se videoen her:
Tropisk træ på udstilling
Træforeningen i Storbritannien står bag en udstilling, der på grund af Covid-19 ikke længere kan besøges fysisk – til gengæld kan man få en virtuel rundvisning.
De udstillede genstande er af tropisk træ af forskellige arter og er et samarbejde mellem træforeningen og The Building Centre. Conversations about Climate Change hedder udstillingen, og designerne har taget udgangspunkt i, hvordan brug af bæredygtigt tropisk træ kan hjælpe med at bevare regnskoven og afbøde klimakrisens konsekvenser.
Kunstnerne har designet og udført forskellige artefakter i tropisk træ, og det har givet anledning til en ny erkendelse af, hvorfor materialevalg betyder noget for klimaet.
”Jeg er blevet opløftet af den enkle erkendelse af, at brug af bæredygtigt træ kan hjælpe med klimakrisen,” siger for eksempel siger den britiske møbelfabrikant Joseph Pipal, der har udformet et værk i træarterne meranti, sapele og iroko, til Dezeen. Værket minder om guldbarrer og viser den mængde CO2, hver ”træbarre” har optaget og lagret fra atmosfæren.
Udstillingen fortsætter frem til april – og åbner for besøgende igen, hvis situationen tillader det.
Kilde: Dezeen
Hvad er FLEGT?
EU-Kommissionen vedtog i 2003 den såkaldte FLEGT-handlingsplan for at dæmme op for illegal skovhugst og rydning af verdens skove.
FLEGT står for Forest Law Enforcement, Governance and Trade og kan oversættes til Skovlovshåndhævelse, Forvaltningspraksis og Handel.
Blandt de vigtigste initiativer i FLEGT-handlingsplanen er:
- Udvikling af frivillige partnerskabsaftaler (VPA) mellem EU og producentlande og en tilhørende licensordning. Når der er indgået en partnerskabsaftale, får producentlandet en licens som blåstempler, at det eksporterede træ er lovligt fældet i – eller lovligt importeret til – det pågældende partnerland, før eksport til EU. Trævarer uden licens bliver samtidig nægtet adgang til EU.
- Støtte til forbedret forvaltning, kapacitetsopbygning og om nødvendigt ændret lovgivning, så det tømmerproducerende land kan opnå en FLEGT-licens.
- Overvejelser om etablering af lovgivning, der bredt forhindrer import af illegalt træ til EU, med særlig fokus på træ uden FLEGT-licens, dvs. træ fra lande der ikke indgår en partnerskabsaftale med EU. Dette førte i 2010 til etableringen af EU’s Tømmerforordning, EUTR, som trådte i kraft den 3. marts 2013.
- Udvikling af offentlige indkøbspolitikker for træ i EU’s medlemslande, der giver præference for indkøb af lovligt og evt. også bæredygtigt produceret træ.
- Tilskyndelse af den private sektor til at indføre indkøbspolitikker, der udelukker illegalt træ fra deres forsyningskæde.
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.