Med udsigt til lærk
Flotte træbygninger giver noget nyt at kigge på for både mennesker og dyr i en zoologisk have i Tyskland.

Foto: Roman Mensing
Dyrene i den lille zoologiske have Schlossgarten i Öhringen i det sydvestlige Tyskland har fået nyt logi – en trio af lærk-klædte nyskabelser designet af tyske Kresings Architektur. Og selvom det primært er for dyrenes skyld, så er det også tilladt for de besøgende at nyde de smukke bygningsværker.

Foto: Roman Mensing
Der er tale om en ny stald, et voliere og et træbeklædt hegn.
Kænguruer og nanduer er flyttet ind i staldbygningen, mens mindre fugle har taget bolig i volieret. Den græsklædte indhegning med det nye hegn er hjemsted for zoo’ens æsler og alpacaer.
De tre elementer danner tilsammen en helhed, ikke mindst på grund af den fremtrædende anvendelse af lærketræ. At valget faldt på lærketræ skyldes dels dets ikke-giftige egenskaber og dels ønsket om at skabe sammenhæng mellem de separate elementer.

Foto: Roman Mensing
Arkitekterne havde undervejs tæt kontakt med dyrlæger for at skabe så naturligt et miljø til zoo’ens forskellige indbyggere – der inkluderer over 30 arter – som muligt.
“Brugen af lærketræ er et resultat af det tætte samarbejde med dyrlægerne,” fortæller Kresings Architektur. “Træet er ikke blot modstandsdygtigt og derfor bæredygtigt, men vigtigere endnu, så behøver det ikke at blive behandlet. Derfor er der ingen fare for utilsigtet at forgifte dyrene.”

Foto: Roman Mensing
Kilde: ArchDaily og Kresings Architektur
Fotos: Roman Mensing
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.