Mellem biodiversitet og klima

2

Skoven er blevet kampplads mellem fortalere for klimagevinst på den ene side og biodiversitet på den anden. Træ.dk sætter spot på den aktuelle debat i forbindelse med, at dele af statens skove nu skal omlægges til urørt skov. Hvad betyder det for klimaet, biodiversiteten og økonomien? Og hvilket hensyn skal veje tungest?

Af -

Biodiversiteten er under pres. Det samme er klimaet. Skoven spiller en kæmpestor rolle i begge de to store kriser, vi står midt i.

Skoven er fuldstændig vital for mange insekter, dyr og planter, der kræver plads, upåvirket af menneskelig aktivitet for at kunne udvikle sig i naturlige processer. I skoven kræver det fx stop for plantning, dræning og især træfældning, som er blandt skovdyrkerens vigtigste værktøjer til at sikre træproduktion med fornuftigt økonomisk udbytte.

Samtidig er det helt afgørende for klimaet og den grønne omstilling, at vi bruger mere biogene materialer til fx møbelproduktion og i byggeriet i stedet for CO2-tunge materialer som beton, stål og plastik – og her er træ en vigtig nøglespiller.

Men den samme træstamme kan ikke både være dødt ved til gavn for biodiversiteten og på samme tid bruges som CO2-lagrende byggemateriale.

Skoven har mange funktioner – og ingen af dem kan undværes i en virkelighed, hvor naturkrisen og klimakrisen begge presser sig på.

Det er et stort dilemma, og det er derfor svært at besvare spørgsmålet om, hvad der er bedst.

Er urørt skov bedre end produktionsskov? Det kommer i høj grad an på, hvilken vinkel man ser det fra.

Urørt skov i 32 statsskove

Miljøministeriet meldte tidligere på sommeren ud, at 32 statsejede skove skal straksomlægges til urørt skov. Det vil sige, at den kommercielle skovdrift stoppes, og skoven overlades til naturlige processer. Oprindeligt lød aftalen mellem den tidligere VLAK-regering og DF, at løvskovene skulle konverteres i løbet af ti år, mens granskovene havde 50 år tilbage, inden det var deres tur til at sende motorsavene på pension.

Den nuværende regering har sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet i stedet valgt at fremskynde processen, så den kommercielle skovdrift stopper med øjeblikkelig virkning. Samtidig skal yderligere 6.000 hektar udlægges til urørt skov, ligesom der indføres midlertidigt hugststop i de skove, der kan blive til nye, urørte skove. Der er i Finansloven sat 20 millioner kroner af årligt til aftalen, der blandt andet skal dække Naturstyrelsens tabte indtægter fra det træsalg, som ikke længere finder sted i den urørte skov.

Miljøminister Lea Wermelin kalder beslutningen for ”et stort grønt skridt i den rigtige retning” og bakkes op af NGO’er som Danmarks Naturfredningsforening.  ”Det er rigtig godt, at vi nu får skabt mere vild skovnatur, som er et af de vigtigste tiltag, der skal til for at bremse tilbagegangen af dyr og planter”, siger DN præsident Maria Reumert Gjerding, som er glad for den nye aftale, men ønsker sig endnu mere urørt skov.

”Jeg er glad for, at der endelig kommer gang i realiseringen af valgløftet om at sikre 75.000 hektar urørt skov i Danmark. Men med aftalen bliver kun 6.000 hektar lagt urørt. Der er stadig meget lang vej igen, før vi er i mål”, siger præsidenten.

Og har man biodiversitetsbrillerne på, er det da også en god nyhed, at dyr, planter og insekter får fred og plads at boltre sig på i vores skove. Men der mangler hensyn til klima og arbejdspladser, lyder det imidlertid fra andre stemmer i debatten.

TMI: ”Skovens klimaeffekt er størst ved aktiv skovdrift”

Danske Træindustrier og Træ- og Møbelindustrien (TMI), som organiserer savværker og træforbrugende virksomheder inden for møbler og byggeri, er enig i, at biodiversiteten skal styrkes, men så hellere, at det blev gjort i balance med skovens andre værdier.

”Skovens klimaeffekt er størst ved aktiv skovdrift, idet der er et større CO2-optag, når den løbende tilvækst i skovens træer udnyttes bæredygtigt til at fortrænge andre mere klimatunge materialer i eksempelvis møbler, emballage og byggeri. Urørt skov optager også CO2, men ikke i samme omfang”, siger branchedirektør Annette Christensen.

Annette Christensen tilføjer, at det nu samtidigt bliver sværere at skaffe bæredygtigt dansk træ til fremstilling af blandt andet møbler. Særligt hugststoppet er problematisk.

”Aftalen giver en akut udfordring for lokale savværker, som med øjeblikkelig virkning mister adgangen til de råvarer, der er grundlaget for deres forretning. Det vil få alvorlige konsekvenser for lokale arbejdspladser, fordi savværker, der er afhængige af træ fra staten, kommer til at mangle råvarer”, siger hun.

KU: ”Forskel i klimaregnskabet for urørt og drevet skov”

I et notat udarbejdet af både biologer og forstfolk fra forskellige institutter fra Københavns Universitet diskuteres klimaeffekten i urørt skov og i drevet skov.

Forskerne skriver blandt andet, at al skov modvirker klimaforandringer ved at optage CO2 og indbygge det i træernes biomasse, men at der er forskel på måden, hvorpå urørt skov og drevet skov bidrager til klimaregnskabet.

Omlægning fra drevet til urørt skov vil øge kulstoflageret i træernes biomasse, fordi hugsten helt ophører. Det giver en positiv klimaeffekt ved at holde CO2 ude af atmosfæren, også på lang sigt. Forøgelsen af lageret vil dog aftage over tid, fordi optaget af CO2 i stigende grad modvirkes af naturlig nedbrydning.

I drevet skov opretholdes et uændret kulstoflager og CO2-optag – også på lang sigt – idet en del af det optagne kulstof tages ud af skoven ved den løbende høst af træ, står der i notatet.

3F: ”Vi bør satse på naturnært dyrkede skove”

3F, som er fagforbund for blandt andre skovarbejdere, udarbejdede tidligere i år i samarbejde med Landskabsværkstedet en rapport om balancen mellem træproduktion og urørt skov, som peger på, at en omlægning til urørt skov vil gå ud over samfundsøkonomien med tab af arbejdspladser og en mindre selvforsyningsgrad af træ til følge.

Ifølge rapporten ved vi ikke nok om, hvorvidt urørt skov er bedre for biodiversiteten end naturnær skovdrift, hvor der tages grønne hensyn som fx bevaring af evighedstræer og dødt ved. Nogle habitater og arter trives fx med en vis skovdrift, fremgår det af rapporten.

I stedet for at gå efter enten urørt skov eller intensiv skovdrift, lyder anbefalingen, at vi i stedet bør satse på naturnært dyrkede skove.

De danske statsskove har siden 2005 været omlagt til naturnær skovdrift som det bærende princip, men det tager en hel trægeneration, før det fulde billede af omlægningen tegner sig, står der i rapporten, som derfor påpeger, at det er for tidligt at vurdere, om urørt skov er bedre for biodiversiteten end den naturnære skovdrift.

Mere skov kan løse begge udfordringer

Samfundets ønsker til vores skove ændrer sig over tid og aktuelt står altså spørgsmålet, hvor balancen mellem grøn omstilling og en øget brug af træ og et lige så nødvendigt fokus på biodiversitet, skal ligge. Heldigvis arbejder forskerne hele tiden på at give os ny viden, men det er absolut ikke nemt at svare på.

I virkeligheden er der behov for mere af begge dele.

En oplagt løsning synes at være et større skovareal, der både giver mere plads til biodiversitet og bæredygtig træproduktion. Heldigvis er det da også den langsigtede politiske målsætning, at skovlandskaber skal dække 20-25 procent af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.

Der skal sættes fart over skovrejsningen, hvis vi skal nå i mål fra de nuværende 14 procent over den næste trægeneration.

Man kan håbe på, at kombattanterne på skovens kampplads – i stedet for at slås mod hinanden – i højere grad vil samle sig og sammen kæmpe for mere skov – til gavn for både biodiversitet, arbejdspladser og klima.

Tal og fakta

  • De erhvervsmæssige træfældninger stopper på de 10.220 ha, der allerede er udpeget til urørt skov.
  • Der udlægges minimum 6.000 ha ny urørt skov.
  • Der fældes og fjernes som udgangspunkt ikke hjemmehørende træarter, da det har stor betydning for biodiversiteten med mere dødt ved i skovene.
  • Der sker genskabelse af naturlig hydrologi i skovene, og der kommer skovgræsning på de vigtigste arealer.
  • Der indføres et midlertidigt hugststop i de skove, som kan blive omfattet af de nye udpegninger. Det skal sikre, at der ikke fældes træer, der har stor betydning for biodiversiteten, inden det er besluttet, hvor de nye urørte skove skal placeres.
  • Oprindelig var der en indfasningsperiode på 10 år og 50 år for henholdsvis løvskove og nåletræsplantager på de 10.200 hektar urørt skov, som er planlagt udlagt som følge af Naturpakken fra 2016.
  • Der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af relevante forskere og grønne organisationer, som løbende skal inddrages i processen.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Modtag gratis nyt om træ:

2 kommentarer

  1. Vagn Hvam Pedersen siger:

    Menigmands oplevelse af debatten:
    Skoven har fyldt meget i mit liv, min far var skovfoged i en mindre Østjysk skov, som 8-10 årig hjalp jeg ofte min far i skoven i 1950 og 60 erne, han lærte mig alt om de forskellige træer, Ask og Sitkagran klarede sig bedst i fugtige områder af skoven. De store bøgetræer skulle udtyndes når kronen var så tæt at der ikke slap lys ned i skovbunden, min far havde et særligt forhold til Ege træerne, nye selvsåede blev altid beskyttet, og fik lov til at gro uanset om de stod blandt ander sorter. Han fortalte at i år 1800 var alle Egetræer fældet og brugt til krigsskibe.
    Jeg har gennem min opvækst og hele livet haft en stor kærlighed til skoven, jeg er selv skovejer af en lille skov som bliver passet og dervet så træerne trives bedst muligt, med stor diversitet af træartet, træer bliver fældet når der er behov for udtynding, til tider bliver der fældet af de store for at give plads til de mintre, andre tider det modsatte.
    Min far lærte mig også jagtens gælder, etik og kultur, som jæger skal man kende livet i skoven, det er ikke et spørgsmål om at høste skovens rigdom, det er et spørgsmål om at hjælpe skovens dyr, til en sund balance mellem rovdyr og byttedyr. Menneskerne er de farligste og klogeste byttedyr, derfor har vi et stort ansvar.
    Når man laver politiske indgreb, i den beste mening, risikerer man at lave mere skade end gavn, for naturen har sin egen balance.
    Når man vil have mere biodiversitet (hvad så end er?) ersikerer vi at giftige svampe får overtaget og dræber alt omkring, eller som set i mange skove brandenællerne har taget magten og kvæler alle planter under sig, sådan kan man blive ved.
    I 10 år er jeg kommet på jagt i en skov tæt på AArhus, for 10 år siden fællede man alle træer i et stort areal, herefter skulle der vokes selvforyngelse (modeord for at undgå omkostningerne til beplantning) I dag er hele arealet begroet med brumbærranker og brændenæller og ingen anden selvforyngelse, er det biodiversitet? Jeg tvivler på forskerne i biodiversitet baner sig vej ind i dette krat hvor end ikke en hund kan begå sig.
    Jeg som har følelser for skovens trær, dyr og pader føler debatten opperere på et teoretisk plan som er meget langt vær fra virkligheden.

  2. Peter Rasmussen siger:

    ”Biodiversiteten under pres” begynder ovenstående artikel med.
    Det tvivler jeg stærkt på. Jeg har selv arbejdet i skoven i 40 år og fulgt med i de mange tiltag, der er gjort i denne periode. 300.000 ha er blevet PEFC certificeret, 137.000 ha er blevet FSC certificeret, nogle arealer er blevet certificeret af begge ordninger. Så der er nok omkring 400.000 ha- det er 4.000 km2, eller sagt på en anden måde: 9,31 % af Danmarks areal er blevet certificeret i de sidste 25 – 30 år.
    Ganske kort vil jeg forklare hvad FSC og PEFC er: Det er ordninger som har regler for bæredygtig drift af skoven med hensyntagen til biodiversitet, mængde af dødt ved m.m. Der er ekstern kontrol jævnligt.
    Hvis man tror at biodiversitenten er under pres er måske fordi man tager udgangspunkt i en fejlbehæftet rapport om skovenes tilstand. Man havde slet og ret glemt at tage de stående døde træer med.
    Se: https://indblik.net/2020/03/04/i-skoven-regnefejl-gik-medierne-rundt/

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×