Nåletræer lider under sultne sitkalus

Små grønne væsner med røde øjne og en stor appetit på blågran, hvidgran, sitkagran og i et vist omfang rødgran. Det er ikke lige den gæst, man ønsker at få besøg af i sine nåletræer, men sitkalusen har haft en fest de seneste måneder.

Måske har du lagt mærke til det lidt triste syn af visnede, halvnøgne nåletræer i parker og skove – og måske endda i din egen have?

Den milde vinter og de lune forårsmåneder har givet overordentlig gode betingelser for den lille lus, der sætter sig på de ældre nåles underside og suger næring, så nålene bliver gule og falder af.

Træets nye nåle indeholder stoffer, der gør, at de ikke egner sig som føde for lusene – men bliver vejrforholdene til efteråret gunstige for sitkalusen, kan den genoptage sugningen og ødelægge træet, som ikke kan tåle at stå uden nåle frem til næste forårs skudbrydning.

Det skriver Institut for Geovidenskab og Skovforvaltning, der i år har fået særligt mange henvendelser om problemet til deres Videnstjeneste.

Formering kræver varme

Det er især i april og maj, at sitkalusen hærger. I løbet af juni aftager tætheden, takket være dyr som mejser og andre fugle, mariehøns og edderkopper.

Sitkabladlusene kan formere sig i temperaturer ned til fire grader, og de milde måneder har derfor givet rigtig gode betingelser for en udvidelse af familien.

Videnstjenesten anbefaler at tjekke op på angreb af bladlus og tynde de værst påvirkede træer væk. Så længe årsskuddets nye nåle er intakte, vil træerne dog overleve mødet med de sultne sitkalus, og efter tre nye nåleårgange vil skaderne ikke længere være synlige.

Kilde: Institut for Geovidenskab og Skovforvaltning