Naturpleje: Fra udgift til indtægt med træflis

0

Voksende efterspørgsel på træflis giver gode indtægter på naturpleje – tidligere var der kun udgifter.

Af -

Træflis giver bedre naturpleje

Stigende priser på olie og naturgas, har fået efterspørgselen på flis til at gå i vejret.  Det betyder samtidig at der nu kommer indtægter fra naturpleje – et område der tidligere kun var forbundet med udgifter.

Nu kan man nemlig sælge det træ der bliver fældet ved naturpleje som flis. Tidligere blev træet blot efterladt i naturen.

 

Kvas indsamling

Naturpleje giver indtægter med produktion af flis. Foto: Naturstyrelsen, Mikkel Houmøller

Mere flis end nogensinde

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen. Her fremgår det også at Naturstyrelsen i 2011 forventer at sælge mere flis end nogensinde – 200.000 kubikmeter.

Forhindrer tilgroning

Flisen kommer blandt andet fra heder, moser og overdrev, der er ved at gro til i træer og buske. Naturstyrelsen har for nylig fliset naturområder i Holmegårds Mose, Mols Bjerge, Høvblege på Møn og Kongens Mose ved Tønder.

 

Mere træflis

Flisdepot. Foto: Naturstyrelsen, Karsten Frisk

Flisning giver bedre resultat

– Dengang vi sendte skovarbejdere med motorsav ud i moser og heder for at skære buske og træer ned, var det meget dyrt at pleje naturen. I dag kan vi ofte gøre det langt mere effektivt med en flismaskine og oven i købet lave et bedre resultat, siger skovrider Ole Livbjerg Klitgaard, Naturstyrelsen.

En af fordelene ved flisning – i forhold gammeldags nedskæring – er, at naturen kun langsomt gror til igen, når flismaskinen har været der. Ved flisning kan man nemlig fjerne hele træet og dermed også næringsstofferne fra arealet. Tidligere var det almindeligt at efterlade de oversavede træer og buske, som så lå og gødede jorden for ny opvækst.

Tilgroning er i dag en af de største trusler mod naturen i Danmark.

Det meste flis kommer fra tynding

Selvom flis spiller en vigtig rolle for pleje at natur, kommer de største mængder af flis, fra unge skovbevoksninger. Her fliser man de træer der bliver fældet efter tynding, et indgreb der fjerner en del af træerne, så de resterende træer har bedre plads til at vokse sig store.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×