Tags:

Nordisk mesterskab med dansk deltagelse

0

Den 24.-26. august afholdes de Nordiske Mesterskaber i TimbersportS i Göteborg, hvor det danske hold er klar til kamp.

Af -

Der er lagt op til den helt store nabofejde, når Danmark møder Norge og Sverige i de Nordiske Mesterskaber i STIHL TimbersportS. Mesterskabet bliver afholdt d. 24.-26. august på Kungstorvet i Göteborg Centrum, hvor de svenske hjemmebanefavoritter skal forsøge at forsvare titlen som regerende mestre.

Det svenske hold får dog kamp til stregen – ikke blot af et stærkt, norsk hold, men også af et rutineret dansk hold. Fra Danmark deltager tidligere Nordisk Mester Brian Palsgaard, Mads Pedersen, Mattias Ringsholt, tredobbelt Nordisk Mester Preben Palsgaard, samt de to rookies, Mia Aubertin og Daniel Friis Toft.

Skovarbejdernes ekstremsport

TimbersportS-mesterskabet består af seks discipliner – tre med økse og tre med sav. Springboard, Stock Saw, Standing Block Chop, Single Buck, Underhand Chop og Hot Saw er alle teknisk og fysisk krævende discipliner.

I de europæiske TimbersportS-konkurrencer anvendes der hovedsageligt poppel, og kun sjældent hvid fyr, som er det hyppigste i Amerika. Træet udvælges på forhånd ud fra specifikke kriterier som sted og vækst. For at sikre ens startforhold for alle deltagere, stammer alle blokke til en bestemt konkurrence fra samme skov og er på forhånd trimmet til den korrekte diameter. Træet forsegles i plast og opbevares ved konstante temperaturer, så fugtigheden forbliver konstant gennem hele sæsonen. Efter stævnerne bliver det hurtigvoksende træ lavet til piller, papir eller andet.

Preben Palsgaard ved NM 2016. Foto: Bogdan Kosanovic/Limex Images.

Man skal dog ikke regne med at kunne gå ud i værkstedet og gøre atleterne kunsten efter. Deltagerne i TimbersportS-konkurrencerne anvender særligt konkurrenceudstyr, der er uegnet til brug i skove og haver. Økserne er lavet af specialstål, der er håndslebet og skarpt som et barberblad. De vejer ca. 2,5-3 kg og er ca. 80 centimeter lange. Ønsker man en individuel konkurrenceøkse må man være indstillet på at slippe mellem 300 og 400 Euro.

Heller ikke hot saw’en er noget, man bare lige køber i byggecentret. En hot saw er en tunet kædesav, der som regel kører på en 1-cylindret, totakts-motor med mere end 60 HK, der for eksempel kan stamme fra en snescooter eller motorcykel. De vejer typisk ca. 27 kilo og har en kædehastighed på ca. 240 km/t. Netop på grund af, at det kræver enorme kræfter at holde dem stille, benyttes de specialbyggede save også kun til konkurrencer. Går man og drømmer om en hot saw, må man dog til lommerne og lægge mindst 5.000 Euro.

Matthias Ringholt i disciplinen stock saw. Foto: Bogdan Kosanovic/Limex Images.

De Nordiske Mesterskaber afholdes sammen med hestesportsarrangementet FEI-EM. Der er dømt folkefest i Göteborg, og der er gratis adgang til konkurrencerne i TimbersportS.

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Lykkelig skovarbejder?

Undersøgelse viser, at skovarbejdere er blandt de mest lykkelige.

Gode råd

Undgå skader når du arbejder i skoven.

Læs mere

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Følg os på Facebook

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×