Ny forædlingsmetode gir supertræer

Ny forædlingsmetode gir supertræer

Når julen oprinder drømmer de fleste – både forbruger og producenter – om det perfekte juletræ.

Juletræsproducenterne vil ha pæne træer

Producenterne er nok særligt interesseret i træets udseende og egenskaber, fordi juletræer er en vigtig eksportvarer. Danmark er Europas største eksportør af juletræer. I 2001 blev der eksporteret ni millioner juletræer og 30.000 ton klippegrønt for i alt ca. en milliard kroner.

Selvom producenterne gør stor brug af forædling kan de ikke være sikker på at træet får smukke grenkranse og det ikke drysser inden døre i de eksisterende metoder og det kan tage op til 90 år at fremelske gode træer.

Ny metode er hurtigere

Nu har vævskulturlaboratoriet i Botanisk Have har udviklet en metode som giver meget bedre sandsynlighed for at udvikle de perfekte træer i et meget hurtigere tempo.

Metoden hedder somatisk embryogenese (kunstig kimdannelse eller kloning), dvs man kan lave identiske eksemplarer af ”supertræer”.

Hvad er somatisk embryogenese

Somatisk embryogenese betyder at man tager frø fra et træ med gode egenskaber. En legemscelle fra frøets kim sættes på et kunstigt sammensat næringssubstrat, der får cellen til at dele sig.

Der dannes så en cellemasse, som deles i to. Den ene halvdel fryses ned med henblik på opbevaring og evt. senere brug. Den anden halvdel laves til planter ved at flytte den over på et nyt substrat, der standser delingsprocessen og får massen til at udvikle sig til modne kim.  Det modne kim er altså genetisk er identisk med det oprindelige kim.
Efter ca. 16 uger kan de modne kim overføres til et spiringssubstrat, hvor de spirer og udvikler rod og skud.

Når planterne er spiret, sættes de først i jord og derefter ud på en mark. Efter fem-seks år kan man vurdere et nåletræs egenskaber som juletræ.  Hvis træet har de ønskede egenskaber, kan man hente den oprindelige cellemasse op af fryseren og lave nye træer nøjagtig magen til. De er så i løbet af otte-tolv år tjenlige som juletræer.

Eksisterende forsøg

Der står to år gamle nordmannsgraner fremstillet ved kunstig kimdannelse forskellige steder i landet. Om tre-fire år ved man, om de bliver gode juletræer. Markforsøgene laves på lokaliteter med forskellige jordegenskaber. På den måde kan man også vurdere, hvilke kloner der egner sig bedst til hvilke jordtyper, så man på længere sigt kan skræddersy planter til forskellige jorder, siger lektor, ph.d. Peter Krogstrup fra vævskulturlaboratoriet til Ingeniøren.

Kloning af skovtræer er næste nål

Ulempen ved metoden er at man skal bruge celler fra kimstadiet. Forskerne drømmer om også at kunne klone voksne træer med kendte egenskaber. Det kan man ikke i dag, fordi cellerne efter kimstadiet mister deres plasticitet og dermed den evne til at regenerere, som der er brug for til kloning.

Botanisk Have har fået 3,3 mio. kr. fra Villum Kann Rasmussen Fonden til et treårigt forskningsprojekt, hvor vævskulturlaboratoriets bioteknologiske metoder for  skovtræer skal videreudvikles. Det langsigtede mål er at kunne klone fra voksne træer ved hjælp af kernetransplantationer, hvor kernen fra en protoplaster i et voksent træ indsættes i en kunstig kimprotoplaster, hvis kerne er fjernet. Fåret Dolly blev fremstillet på denne måde. 

Eg står for tur

Metoden skal i fremtiden bruges på egetræet, hvor man også vil forædling og formering hurtigere.

Der forskes også i vegetativ formering af eg i udlandet. Både Spanien og Portugal arbejder med vævskultur af korkeg, men vi har også brug for at udvikle metoderne i Danmark, for det er svært at lave teknologioverførsel på det her område, siger Peter Krogstrup til Ingeniøren. 

Kilde: Ingeniøren 12.3.04 nr. 11 s. 12