Tags:

Ny hjemmeside giver hjælp til EUs nye tømmerlov – EUTR

0

Af -

Den 3. marts 2013 trådte EU’s tømmerforordning (EUTR) i kraft i Danmark og i EU’s medlemsstater.

EUTR er led i EU’s handlingsplan for at dæmme op for illegal skovhugst og handel med illegalt træ. Ifølge tal fra Naturstyrelsen er 5.500 danske virksomheder der enten importerer, forarbejder eller forhandler træ og træprodukter alle omfattet af de nye regler.

For at sikre kendskabet til lovgivningen, blandt det meget store antal virksomheder der berøres i Danmark, har en bred kreds af aktører etableret et fælles informationssite www.eutr.dk, som giver én central indgang til lovgivningen.

På hjemmesiden, som er frit tilgængelig, kan virksomheder få at vide hvilke forpligtelser der hviler på dem alt afhængig af hvor de befinder sig i træets distributionskæde. Virksomheder kan få information om nøglebegreberne i lovgivningen, herunder hvad der forstås ved lovligt træ, hvilke produkter af træ der er omfattet af bestemmelserne og hvilke der ikke er, adgang til en Quicktest, adgang til en FAQ, samt adgang til det bagvedliggende lovstof.

Bag www.eutr.dk står følgende erhvervsorganisationer og myndighed:

  • Dansk Erhverv
  • Dansk Møbelkontrol
  • Dansk Skovforening
  • Dansk Træforening
  • Danske Træindustrier
  • Naturstyrelsen
  • Træets Arbejdsgivere
  • Trælasthandlerunionen – TUN og
  • Vinduesindustrien/træ

Samarbejdet er i øvrigt åbent for deltagelse af andre interesserede organisationer, hvis medlemmer berøres af lovgivningen.

Informationsmøder om tømmerforordningen

Erhvervsorganisationerne arrangerer i samarbejde med Naturstyrelsen i april måned en række informationsmøder for virksomheder der er omfattet af tømmerlovgivningen. Tid og sted vil snarest blive offentliggjort på hjemmesiden.

Sådan kommer du videre

Bliv klogere på EUTR allerede i dag ved at besøge www.eutr.dk.

Hjemmesiden udvikles med nyt materiale i takt med at der indhøstes erfaringer fra branchens aktører.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×