Ny lufthavn er en hyldest til schweiziske træ-traditioner
Den efterhånden aldrende Dock A i Zürich Lufthavn skal erstattes med en trækonstruktion, der hylder Schweiz' traditionelle byggestil af træ og samtidig bringer tankerne hen på de schweiziske alper. Danske BIG står bag designet af den nye lufthavnsdel.
Bjarne Ingels Group (BIG) har vundet en international designkonkurrence om en fornyelse og udvidelse af Zürich Lufthavns Dock A.
BIG fortæller i en pressemeddelelse, at den nye terminal er et forsøg på at gøre op med de såkaldte ”Frankenstein-lufthavne” – internationale lufthavne, hvor udvidelser har givet et usammenhængende udseende, med nye dele klistret og plastret oven på de gamle, ikke ulig Frankensteins monster. BIG vil i stedet lave en enkel løsning i en struktur af træ, som harmonerer med det eksisterende byggeri.
”Efterhånden som lufthavne vokser, og internationale retningslinjer og sikkerhedskrav ændres, har lufthavne en tendens til at blive mere komplekse. For den nye hovedterminal har vi forsøgt at løse denne komplekse udfordring med det enklest mulige svar: En ramme af massivtræ, som giver strukturelt design, rumlig oplevelse, arkitektonisk finish og organisatorisk princip i ét”, fortæller Bjarke Ingels, stifter og kreativ direktør hos BIG. Målet er et “simpelt, men udtryksfuldt design – rodfæstet i tradition og engageret i innovation – en legemliggørelse af de kulturelle og naurlige elementer af schweizisk arkitektur”, lyder det fra Ingels.
Både de bærende elementer, gulvene og lofterne i Dock A vil have lokalt, præfabrikeret træ som hovedmateriale. Bygningens bærende struktur udgøres af V-formede træsøjler, som refererer til de ikoniske schweiziske alpine landskaber og den århundreder gamle tradition med skrå tage.
Raumfachwerk
Designet er baseret på BIG’s koncept ’Raumfachwerk’, som bedst kan oversættes til ’Rumbindingsværk’ – en struktur, der binder rummet sammen.
Dockens 7 etager vil indeholde både detailhandel, lounger, kontorer, afgangshaller og terminaler.
Projektet forventes at stå færdigt i 2032.
Samarbejdspartnere: BIG, HOK, 10:8 Architekten, Buro Happold, Pirmin Jung og NACO
Kilde: Building Supply og BIG
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.