Ny metode fjerner tungmetal fra imprægneret træ

Træ imprægneret med metalsalte (herunder Chrom, Cobber og Arsen – CCA) må ikke længere bortskaffes ved forbrænding. Ifølge Affald 21, som er regeringens affaldsplan for 1998-2004, skal imprægneret træ nu udsorteres som ikke forbrændingsegnet pga. det høje indhold af tungmetaller, som stadig findes i træet, når det ender som affald.

Ved forbrænding nedbrydes stofferne ikke, men genfindes i restprodukterne og samtidig kræver en kontrolleret afbrænding af specielt arsen-holdigt træ, at der stilles store krav til røggasrensning etc.

Deponering giver miljøproblemer
Træet skal derfor deponeres, indtil der er udviklet egnede behandlingsmetoder som kan udnytte de ressourcer (energi, chrom, kobber og arsen) imprægneret træ indeholder. Deponi er i sig selv ikke en holdbar løsning, men nærmere en udskydelse af problemet. Samtidig vil der ved deponi af imprægneret træ være fare for udsivning af metallerne til det omgivende miljø. Der er derfor et behov for at finde en løsning på problemet med bortskaffelse af imprægneret træ hurtigst muligt.

Ny metode udviklet på DTU
På DTU er der udviklet og patenteret en metode kaldet “”Elektrodialytisk Rensning”” som indtil nu primært er benyttet til jord, men som også har vist sig at være istand til at fjerne CCA fra imprægneret træ. Metoden kan sandsynligvis være et alternativ til den nuværende deponering.

figur

Princippet bag metoden er at ioner (herunder tungmetalioner) kan mobiliseres og derved fjernes fra træet, når dette påtrykkes et elektrisk felt. Tungmetalionerne opkoncentreres under forsøget i væskefaser, hvorfra de kan genindvindes og evt. genbruges i industrien. Det rensede træ kan efterfølgende brændes eller genbruges, da det ikke længere indeholder kobber, chrom og arsen. Der dannes altså ikke noget nyt affaldsproblem ved denne form for rensning.

Enkelte laboratorieforsøg har vist, at det er muligt at fjerne mere end 95% af CCA fra imprægneret affaldstræ. Eksperimenterne blev udført på savsmuld som inden den elektrodialytiske rensning var tilsat oxalsyre. Yderligere procesoptimering blev ikke foretaget. Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift: Environmental Science & Technology.

Yderligere laboratorieforsøg har vist, at metoden sandsynligvis også kan bruges på træflis og i øjeblikket undersøges mulighederne for at videreudvikle metoden, så den kan bruges i stor skala. Dette sker i samarbejde med bl.a. den nordiske træindustri.