Ny Netto skal bygges i træ
C.F. Møller Architects og Netto bygger en ny, bæredygtig dagligvarebutik i træ. Parterne håber, at det nye byggeri vil sætte standarden for fremtidens dagligvarebutikker.
Arkitektfirmaet C.F. Møller, som blandt andet står bag Sveriges højeste træbygning, Kajstaden, skal i samarbejde med Netto bygge Danmarks første DGNB Guld-certificeret fritliggende dagligvarebutik.
Butikken skal opføres i genanvendelige materialer, konstrueres i træ og beklædes med træ og skærmtegl. Planen er, at butikken åbner inden jul 2020, og parterne bag håber, at det nye byggeri vil sætte standarden for fremtidens dagligvarebutikker.
”Vi er stolte over at kunne bidrage til Netto og Salling Groups visioner om en mere bæredygtig fremtid ved sammen at udvikle konceptet for Nettos nye butikker med afsæt i vores erfaring med træbyggerier og bæredygtighed”, fortæller Klaus Toustrup, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects, i en pressemeddelelse.
Masser af træ
Bygningens facader bliver opbygget af skærmtegl og træelementer, og tagkonstruktionen udføres i dansk produceret limtræ.
Indgangspartiet er beklædt med varmebehandlet nordisk fyrretræ. Bygningens elementer og mekaniske samlinger gør det muligt at adskille dele af bygningen i hele elementer til genanvendelse i andet byggeri – det der kaldes design for disassembly eller design for adskillelse.
Omkring butikken vil der være hjemhørende buske og træer samt naturgræsser og vilde blomster. Et grønt sedum-tag bidrager med regnvandsforsænkning og temperaturregulering ved at holde på varmen i vinterhalvåret og sørge for naturlig nedkøling i sommerhalvåret. Solceller på taget og et særligt energianlæg gør butikken delvist selvforsynende med energi.
Alle bæredygtige tiltag bliver dokumenteret med henblik på DGNB Guld-certificering.
Kilde: C.F. Møller Architects
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
2 kommentarer
genialt, godt tænkt, men for mig ser solcellerne for små til at kunne dække forbruget i butikken.
Kunne man forestille sig at lægge en kæmpestor varmeakumuleringsbeholder under p Pladsen, så man kunne gemme varme fra sommeren fra frysere og køleskabe til senere forbrug ?
Det er nydeligt byggeri og med et klimaregnskab, der forhåbentligt danner skole.