Ny publikation om biobaseret byggeri

0

Af

At bygge videre på andres erfaringer.

Sådan kan man måske bedst beskrive den helt bogstavelige pointe med en ny case-samling om byggerier med biobaserede materialer, som konsulenthuset Transition med støtte fra den filantropiske forening Realdania har udarbejdet.

”Fra jord til hvor vi bor” skal nemlig give bygherrer, rådgivere og andre i byggebranchen et overblik over, hvad der allerede er afprøvet i Danmark og udlandet udi byggeri med biobaserede materialer, og hvordan byggerierne er blevet grebet an, så det bliver nemmere og mere sikkert at gå i gang selv.

Eksemplerne spænder fra enfamiliehuse til etageejendomme og større erhvervsbygninger og omfatter både nybyggeri og renovering.

Samlet erfaringsbank

Træ fylder selvsagt meget i samlingen, blandt andet i form af træfiber, og andre materialer som halm, græs og hamp er også med. Fælles for materialerne er, at de er baseret på biogene ressourcer, som optager CO2 under væksten, og når de bruges i bygninger, lagres kulstoffet dér.

Den type materialer indgår allerede i en række byggerier, men erfaringerne har hidtil ligget spredt rundt omkring. I den nye publikation er derfor samlet blandt andet konstruktionstegninger, materialemængder og LCA-beregninger samt beskrivelser af konkrete byggeprocesser.

“Eksempler på brug af de biobaserede byggematerialer kan både inspirere bygherrer til at se materialernes æstetiske potentialer og mulighedsrum, men kan også skabe tryghed, fordi andre har brugt materialerne og haft god erfaring med det”, skriver Realdania en pressemeddelelse.

Publikationen belyser også materialernes egenskaber. Biobaserede materialer er anderledes end konventionelle byggematerialer og stiller derfor andre krav til projektering og udførelse. Arkitektur, konstruktion og materialevalg skal tænkes sammen fra starten, for eksempel med konstruktiv beskyttelse eller tilpassede fundamenter.

Find casesamlingen ”Fra jord til hvor vi bor” hos Realdania

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum