Tags:

Nybygget trækirke i Köln

0

Ny trækirke i Köln er et godt eksempel på at træ er et både innovativt, bæredygtigt og effektivt byggemateriale, der let kan konkurrere med traditionelle byggematerialer.

Af -

Trækonstruktioner oplever i dag en renæssance inden for offentlige byggerier. Ifølge 2015 årsrapporten fra Sammenslutningen af Tyske Tømremestre har et stigende antal bygherrer i dag fokus på at bygge med naturlige materialer.

Kirkebyggerier betyder traditionelt set grandiositet og pomp, men Immanuelkirken viser, at less is more. Da to sogn i Köln blev lagt sammen, blev det besluttet, at der skulle bygges en ny fælles kirkebygning. Byggeomkostninger skulle holdes så lave som muligt, og byggeriet skulle hurtigt stå færdigt. Samtidig var målet også at konstruere en arkitektonisk sofistikeret og innovativ bygning.

Det blev Berlin-arkitekterne Sauerbruch Hutton der vandt arkitektkonkurrencen om den moderne trækirke, mens træet er leveret af finske Metsä Wood.

Træ opfylder alle byggeriets krav

Som materiale giver træ mange fordele: Træ har æstetiske kvaliteter, er mere bæredygtigt end andre materialer, træ har fremragende isolerende egenskaber – både vinter og sommer – og træ gør det muligt at lave lette konstruktioner og hurtige byggeprocesser.

“Ud over de arkitektoniske krav var det også vigtigt at holde den meget stramme budgetramme for byggeriet af Immanuelkirken for øje,” siger Maria Schmitt, koordinator for salg til byggeri og industri hos Metsä Wood i Tyskland. “Derfor blev alle trækomponenter til byggeriet designet med fokus på maksimal omkostningseffektivitet.”

Til Immanuelkirken blev der blandt andet anvendt træprodukter som Kerto lamineret finer tømmer (LVL). Det er et utrolig stærk og formstabilt træprodukt på grund af dets homogene struktur.

Den præcise og meget detaljerede produktion af træelementer, der foregik igennem hele processen, gjorde det muligt at installere de enkelte konstruktionsdele hurtigt og smidigt på stedet. Kirken stod derfor færdig på mindre end et år, og projektet holdt det samlede budget på 3,7 mio. € (ca. 27,6 mio. DKK).

Moderne trækirke

Kirkens innovative og byggeeffektive design har betydet, at byggeriet har vundet flere priser. Bl.a. Den tyske Trækonstruktions Pris 2015 og Den Tyske Arkitektur Pris i 2015. Foto: Metsä Wood.

 

 

En træstruktur med høje arkitektoniske standarder

Resultatet taler for sig selv. Den nye kirke fortolker kirkebygningen på en helt ny måde. Udefra har bygningen en tydelig struktur med en listefacade af bjælker, og indefra er kirken er lys, rolig og varm.

“Den synlige trækonstruktion er kirkens blikfang. Kerto-bjælkerne behøver ikke nogen yderligere beklædning og står tydeligt frem, så de opfylder de arkitektoniske krav i forhold til facadens udtryk, æstetiske udseende og kirkens indeklima,” siger Maria Schmitt.

De præfabrikerede træelementer på kirkens indervægge er malet hvide, og som kontrast har væggen, der skjuler orglet, farvede trælameller. Indeni er kirken også designet med foldevægge af træ, der gør det muligt at forlænge kirkens skib og udnytte kirkerummet på en række forskellige måder. Kirkerummet kan formes specifikt, så det passer det enkelte arrangement – et intimt foredrag, en stor koncert eller en traditionel kirkelig højtidelighed.

 

Prisbelønnet kirke

Immanuelkirken er blevet tildelt flere priser og viser, at trækonstruktioner er i stand til at konkurrere med enhver anden konstruktionstype:

  • I 2015 Den tyske Trækonstruktions Pris og i 2013 Nordrhein-Westfalen Trækonstruktions Prisen.
  • I 2015 blev Sauerbruch Hutton tildelt Den Tyske Arkitektur Pris og i 2014 Köln Arkitektur Pris
  • I 2015 blev Immanuelkirken nomineret til Mies van der Rohe Prisen, en EU-pris for moderne arkitektur.

Tilgængelig for alle

Det store tagvindue over alteret og den store matterede rude i gavlvæggen ved våbenhuset gør kirken lys. Der kan sidde 160 personer på stole eller bænkerækker, og der kan gøres plads til yderligere 60 personer på trinene inde i kirken.

Klokketårnet, som også er beklædt med træbjælker, er 17 meter højt og gør kirken synlig i byen. Et trækapel, der er åben hele vejen igennem, står på pladsen foran kirken. Kirkens bygninger er placeret i en halvcirkel rundt om et grønt område, og det åbner kirken op i forhold til det omkringliggende samfund og inviterer byen ind.

Moderne trækirke

Til Immanuelkirken blev der brugt innovative træprodukter såsom Kerto lamineret finer. Foto: Metsä Wood

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Læs mere:

Nyheder

Nyheder om træ, træprodukter og træerhvervene.

Viden om træ

Gå på opdagelse i Træ.dks mange artikler om træ
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×