Nye kort stiller skarpt på skovressourcen
Skovressourcekort fra den sydlige del af Grib Skov. Kortet er bygget op om hexagoner med en sidelængde på 30 meter. Foto: Københavns Universitet
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet har med støtte fra Life Forest Fit for Future udviklet en række såkaldte skovressourcekort, som gør det nemt at få information om de danske skove. Kortene kan både bruges i den lokale skovforvaltning og til større analyser og oversigter, skriver IGN.
Kortene giver skovejere og skovforvaltere fuld adgang til opdaterede, højopløste skovressourcekort for hele landet. Kortene viser vedmasse og biomasse med en detaljeringsgrad, der gør dem velegnede til både daglig drift og strategisk skovplanlægning.
Bygger på den nyeste forskning
Fordi kortene bygger på den nyeste forskning i dyb læring og avanceret analyse af landsdækkende laser scanning data, er estimaterne markant mere præcise end ved traditionelle metoder, skriver instituttet.
IGN udtrykker håb om, at skovressourcekortet vil gøre det nemmere at arbejde mere databaseret og præcist med skovplanlægning, til gavn for både drift, bæredygtighed og langsigtet skovforvaltning.
Det er ambitionen løbende at opdatere skovressourcekortet med nye informationer om eksempelvis træarter, bevoksningshøjder eller skovstruktur.
Kortene kan downloades gratis.
Læs mere og find de digitale skovressourcekort her
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
