Nye metoder til overvågning af jordens træer
Et nyt forskningscenter på Københavns Universitet skal ved hjælp af avancerede systemer holde øje med klodens skovressourcer – nærmest helt ned til det enkelte træ.

Skov set fra oven. Foto: Pixabay
TreeSense – eller Center for Remote Sensing and Deep Learning of Global Tree Resources, som det fulde navn lyder – er et nyt forskningscenter under IGN (Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning).
Det nye center vil under ledelse af professor Rasmus Fensholt tage nye metoder i brug for at overvåge trædækket og sammensætningen af træarter, som kontinuerligt ændrer sig som følge af menneskers forvaltning og klimaændringer.
Indtil videre har man måttet forlade sig på satellitdata i lav opløsning og forældede teknikker, men med bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond får Fensholt og kolleger mulighed for at benytte sig af ’avanceret nano-satellitteknologi og next-generation deep learning-metoder (DL) inden for AI’, skriver Københavns Universitet.
Resultater skal understøtte levevilkår
Global opvarmning og ekstreme vejrfænomener påvirker træfysiologien og arternes vækstniveau. Hvordan det præcist kommer til udtryk, er noget af det, det nye center vil undersøge.
Samtidig giver de nye teknologier mulighed for at kvantificere omfanget og dynamikken af menneskeskabte forstyrrelser og forringelse af skovene.
Professor Rasmus Fensholt siger til Træ.dk:
”I sidste ende vil denne forskning gøre det muligt at afdække potentialerne for træbaserede produktionssystemer til understøttelse af levevilkår som midler til modvirkning af klimaforandringer, samt forbedre vores forståelse af betydningen af træressourcer for bæredygtige fødevaresystemer.”
Forskningscenteret TreeSense starter op i foråret 2025.
Kilde: Københavns Universitet
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.