Nyt nationalt skovprogram i høring
Et nyt skovprogram skal sætte retningen for den danske skovpolitik og en bæredygtig udvikling af skovene.
Meget har ændret sig siden man for 16 år udformede et nationalt skovprogram i 2002. Et opdateret skovprogram skal derfor tegne en ny politisk strategi for de danske skove og udgøre rammen for, hvad vi vil med skovene i Danmark.
Miljøstyrelsen præsenterede således d. 9. februar et udkast til et nyt nationalt skovprogram, der er i offentlig høring indtil d. 6. april 2018.
Centrale elementer i skovprogrammet er:
- Målsætning om at øge skovarealet: Det langsigtede mål er, at skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede.
- Målsætning om biodiversitet: Det er skovprogrammets mål, at 10% af det samlede skovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.
Derudover har skovprogrammet 13 strategiske pejlemærker fordelt på seks overordnede temaer, som skal sætte kursen for en bæredygtig skovforvaltning.
Strategiske pejlemærker
Mere skov og mindre global opvarmning
- Øge Danmarks skovareal og øge den samfundsmæssige nytte af nye skove
- Øge optag og lagre af kulstof i skove og træprodukter gennem bæredygtig drift
Bæredygtig produktion
- Klare rammevilkår for produktion af træ og andre goder
- Øge efterspørgsel efter og udbud af dokumenterbart bæredygtigt træ
- Ensartede og operationelle standarder for bæredygtigt træ
- Fortsætte med at omstille til naturnær skovdrift
Mere biodiversitet
- Bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed på særlige lokaliteter
- Fremme generelle naturhensyn i skovdriften.
Friluftsliv og kulturværdier
- Fastholde og udvikle skov som et velfærdsgode, hvor befolkningen sikres muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.
- Bevare de kulturhistoriske værdier i skovene.
Skove beskytter
- Fremme skovenes beskyttende funktion af vores vand.
- Styrke skovenes bidrag til klimatilpasning.
Robuste og sunde skove
- Sikre sunde, modstandsdygtige og robuste skove
Kilde: Miljøstyrelsen.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk