Nyt nummer af Viden om træ – Træ til Bindingsværk

0

Af -

Nyt fra Teknologisk Institut: Viden om træ– Træ til Bindingsværk

Teknologisk Institut udgiver regelmæssigt videnbladene “Viden om træ” med lettilgængelig information omkring anvendelse af træ. Seneste skud på stammen er Viden om træ 0602 – Træ til Bindigsværk.

Bindingsværk er et konstruktionsprincip der har været anvendt i flere hundrede år. Bindingsværk har vist sig tilpasningsdygtigt til tidernes skiftende behov. I dag udfylder bindingsværkshusene en vigtig rolle i at bevare og videreføre den bygningstekniske kulturarv.

I dette nummer af Viden om træ gennemgås en række trærelaterede emner som har betydning ved renovering af gammelt bindingsværk såvel som ved byggeri af nyt.

Følgende hovedemner behandles i Viden om træ 0602:

Konstruktiv træbeskyttelse

Hvordan man vha. bestemte konstruktioner sikrer træet en lang holdbarhed. Hovedregelen er at forhindre træværk i at blive udsat for vand og fugt. Læs om emnet her på Træ.dk.

Fugtindhold ved indbygning af træ

Ved ændringer af konstruktionen i bindingsværk skal træets fugtighed have særlig opmærksomhed. Hvis træet efter indbygning ændrer fugtighed, ændres dets dimensioner. Derved kan opstå problemer som f.eks. revner i murværket. Læs om emnet her på Træ.dk.

Træsort og dimernsioner

Råd om hvilke træsorter og dimensioner der skal anvendes for at sikre holdbarheden og hvordan træet orienteres for at få mest ud af dets naturlige holdbarhed. Læs om emnet her på Træ.dk.

Revner i træværk

Råd om hvordan man forholder sig til revner i træværk. Langtfra alle revner er kritiske. I visse tilfælde anbefales det at lappe revner vha. tjærekit som man selv kan fremstille.

Overfladebehandling

Vejledning i hvilke produkttyper der bør anvendes for at sikre træets holdbarhed såvel som æstetiske udtryk. Desuden tips omkring kalkning. Læs om emnet her på Træ.dk.

Samlinger

Anbefalinger for at sikre holdbarhed og styrke i de mange forskellige træsamlinger i et bindingsværkshus. Anbefalinger ved nybygning eller udskiftning af nedbrudte træsamlinger.

Anskaffelse af videnblade fra Teknolgisk Institut

Viden om træ 0602 – Træ til bindingsværk, samt en række andre videnblade i serien kan bestilles gennem Teknologisk Instituts hjemmeside. Her kan man se tidligere videnblade online og abonnere på fremtidige udgivelser.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×