OL-svømning under trætag
Når verdens bedste svømmere skal dyste i Paris i 2024, bliver det i et helt nyt bassin med træ i loftet.
Om OL i Tokyo, som skulle have været afholdt denne sommer, bliver til noget på et senere tidspunkt, må guderne vide. Men medmindre verden igen tager en uventet drejning, har du i hvert fald OL i Paris i 2024 at se frem til – også selvom du interesserer dig mere for træ end for sport.
Det hollandske studio VenhoevenCS har sammen med franske Ateliers 2/3/4 nemlig designet en svømmehal, hvor der er brugt store mængder af træ.
80 meter tag
Det nye svømmeanlæg vil blive bygget ved siden af Stade de France-stadionet, hvor åbningsceremonien og atletikkonkurrencerne finder sted.
Bygningens hal skal dækkes af et 80 meter langt trætag. Taget er hævet i siderne, mens det buer ned i midten for at reducere rummets volumen og dermed gør rummet mere energieffektivt at opvarme.
“Taget med dets strakte træbjælker får rummet til at syne større, takket være de dynamiske kurver, der gør rummet både intimt og luftigt,” siger folkene bag svømmehallen og tilføjer:
“Taget er tilpasset til de åbne højder og til optimal synlighed fra tribunerne og ser ud, som om det bevæger sig og bølger som en levende organisme.”
Bæredygtigt OL
VenhoevenCS og Ateliers 2/3/4 har valgt træ til taget, fordi CO2-udledningen er meget mindre end et tilsvarende tag i stål eller beton. Derudover skal der sættes solceller på taget. Det passer godt ind i Paris’ målsætning om, at 2024’s OL skal være de mest bæredygtige lege i historien.
Også siderne på det nye svømmeanlæg vil være beklædt med træ.
Kilde: Dezeen
Illustrationer: © Architecture: VenhoevenCS & Ateliers 2/3/4/: Proloog
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.