Papir i stedet for stål
Et svensk firma har udviklet reglar til byggeriet af papirmasse. Målet er, at den nye, klimavenlige opfindelse skal erstatte stålreglar i byggeriet.
14 papirreglar eller én af stål.
CO2-udslippet er det samme, fortæller Wood Tube, der står bag de nye reglar. Det svenske firma har med hjælp fra Karlstads Universitet foretaget en livscyklusanalyse af deres nye produkt, og klimagevinsten er til at tage at føle på.
Reglar bruges typisk, når man bygger indervægge, og mens man tidligere brugte reglar lavet af træ, er det nu mest almindeligt at bruge dem af stål. Men reglar af papir er en ny dreng i klassen.
Hele træet skal udnyttes
Den lave CO2-belastning hænger blandt andet sammen med, at papirreglarne kan produceres af restmateriale fra savværket. Produktionen hjælper på den måde med til at udnytte hele træets ressource, så intet gåt til spilde.
Reglarne skal selvfølgelig leve op til gældende krav og regler, og Wood Tube er i fuld gang med at teste produktet, som skal fungere lige så godt som andre reglar indenfor områderne traditionelt byggeri, modulbyggeri, møbelproduktion og paller og emballage.
”Det er vigtigt, at vi kan tilbyde et alternativ, som er både prismæssigt overkommelig, bedre for miljøet og som lever op til byggebranchens krav. Og vi er godt på vej til at lykkes med det”, fortæller Kurt Härdig, der er en af opfinderne bag, til Skogsindustrierna.
Europa-patent på vej
En ekstra fordel ved at bruge reglar af papir i stedet for stål er den mindskede risiko for at komme til skade ved at skære sig, mens man arbejder. Papirreglan er nemlig nem at skære til, og der kommer inden skarpe kanter.
Derudover vejer træreglarne ikke nær så meget som dem af stål, så de er lettere at løfte rundt på.
”De snedkere, som har prøvet reglarne, kan godt lide dem, så nu er det tid til at teste i større format”, siger Kurt Härding.
Patentet på papirreglarne er på plads i Sverige, mens et Europa-patent er under behandling. Næste skridt bliver at nå ud til byggemarkederne, hvor de store afsætningsmuligheder findes.
Kilde: Wood Tube
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.