Papiremballagen fortæller når mælken er sur

Papkasser hvoridu kan bære næsten hvad som helst og skummende øl i en papkarton. Fremtidens papir kan få helt nye egenskaber.

Professor Tuula Teeri er leder af en international forskningsgruppe på Kungliga tekniska Högskolan i Stockholm. For nylig kronede de seks års forskning med indsendelse af en patentansøgning.

Det er forskning i træbioteknik og enzymteknologi det handler om.

Tuula Teeri

Visionen for træbioteknologi

Vision med forskningen er at skabe

• papir som er betydligt stærkere end i dag.
• papir som tåler vand
• nye kompositmaterialer med store mængder træfibre i kombination med plast og andre materialer
• emballage som er reaktiv og ændre farve hvis kødfarsen eller mælken er for gammel.
• papirindpakning som er så tæt at den kan klare opbevaring af kulsyredrikke.
• brandsikkert papir
• bleer og andre hygiejneprodukter som ikke behøver noget yderlag af plast.
• papir med helt nye trykegenskaper.

Det er nærmest kun fantasien der sætter grænser.

Metoden

Groft forenklet handler det om få andre molekyler til at fæstne sig på cellulosens ydre. Det gør man ved hjælp af enzymer.

Man skaber en slags ankre som kan holde fast på kemikalier, der fx giver brandsikkerhed.

Kompositer

Kompositer er et andet område med stor tilvækst. Oftest handler det om træfibre og plast i kombination – hvilket findes allerede i dag.

Problemet er at de har så forskellige egenskaber. Cellulose tiltrækker,  mens plast afviser vand. For at skabe en god kobling mellem de to materialer kræves høje temperaturer, hvilket besværliggøres af at træfiberne brænder.

Med kemiske koblinger kan man lave meget bedre bindinger og anvende betydeligt større andel træfibre, som faktiskt har større trækstyrke end stål.

Bedre egenskaber – bedre konkurrenceevne

“I vores arbejde lærer vi af naturens metoder. Vi forsøger følge de regler som findes i naturen”, siger Tuula Teeri

Masseindustrien lægger meget energi i at nedbryde verdens kompositter med forskellige kemikalier.  Tuula Teeri bruger i stedet enzymer som kan nedbryde cellulose. Hendes forskning på sin vis den omvendte af kompositnedbrydningen. Nu handler det om at bygge egenskaber på cellulosen ved hjælp af enzymer.

Bioteknikken er dyr og der skal meget til for at erstatte dagens teknik med at koge og behandle med kemikalier. I stedet er Teeris tanke at bygge en ny verden ind i produkterne. Dvs. ikke konkurrere på prisen, men på egenskaberne.

Dansk forskning

I Danmark forskes der i plantefibre på Det Biovidenskabelige Fakultet. Laboratoriet ligger på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, der er en af parterne i Center for Plantefiber- og Biomasseteknologi.