Tags: ,

Papirkunst med passion

0

Med præcision og passion skaber Makerie Studio tredimensionelle kunstværker i papir, som understreger træets mange muligheder og evige formbarhed. Træ.dk har talt med en af studioets kunstnere.

Af -

Et univers af farver, struktur og detaljer – skabt af papir.

Med farverige former og utrolige detaljer skaber de to kunstneriske sjæle bag Makerie Studio, Joyanne Horscroft og Julie Wilkinson, storslåede kunstværker.

Joyanne og Julie mødte hinanden for omkring ti år siden, da de studerede grafisk design på Bath Universitet i Storbritannien, og oprindeligt var det egentlig ikke papir, kunstnerparret havde for øje, fortæller Joyanne Horscroft til Træ.dk:

”Jeg tror ikke, vi nogensinde tog en bevidst beslutning om at bruge papir som vores primære materiale. Men det er et meget intuitivt og alsidigt medie, som ofte viser sig fra nye sider og på den måde skubber til og leder designprocessen. Det gør papir meget behageligt at arbejde med,” siger hun.

Papir fra bæredygtige skove

At få et simpelt materiale som papir til at forvandle sig til fantastiske, tredimensionelle samlinger af former og farver kræver både teknik og fantasi. Og de to kunstnere har begge dele.

”Papir fortæller dig, hvad det kan lide at gøre, og hvad det ikke kan lide – og når du arbejder med de kvaliteter, kan du lave noget, der kan føles både blødt og hårdt, alt efter hvilken teknik, du bruger,” siger Horscroft.

Kunstnerne starter med at tegne designet i hånden eller går direkte på computeren og skaber vektorer af detaljerne. Bagefter kommer turen til skæremaskinen.

”I begyndelsen skar vi papiret i hånden, men nu kan vi få et smukt, jævnt finish ved at arbejde med skæremaskiner. Det er virkelig vigtigt, hvis du skal tage nærbilleder eller producere store mængder af noget. Vi planlægger hvert et lag og sætter alt op perfekt, så resultatet er lige så præcist, som det vi har designet. Det er meget tilfredsstillende.”

Makkerparret tænker også klima og bæredygtighed ind i deres produktion. Horscroft fortæller, at mange af deres papirleverandører bruger papir fra certificerede skove og hele tiden forbedrer mulighederne for genbrugspapir, så det er smukt og uden grovheder.

”Da vi startede Makerie Studio, troede vi, at folk ville miste interessen for papir på et tidspunkt, men faktisk har vi kun set, at det fortsætter med at skabe dyb interesse og glæde med dets skønhed og tilsyneladende uendelige muligheder. Det ser ud til, at innovationen indenfor bæredygtighed går hånd i hånd med den passion, for leverandørerne fortsætter med at skabe nye måder at udvikle og værdsætte papir på”, slutter Horscroft.

Se video om Makerie Studions arbejdsproces

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×