Papirmøbler så stærke som træ

2

En engelsk designer laver møbler og brugskunst af papir – og de er ikke kun til pynt, men er lige så anvendelige som ting lavet af mere traditionelle materialer.

Af

Hylder, spejle og vaser. Borde og taburetter. Ganske almindelige ting i ethvert hjem. Mere ualmindeligt bliver det, når det går op for en, at tingene er lavet af så undseeligt et materiale som papir.

Men det er lige præcis, hvad den engelske designer Ying Chang har gjort til sit speciale.

”Jeg har valgt papir som mit medie, fordi det er et af de mest almindelige materialer, der samtidig ofte bliver hurtigt kasseret. Ved at have en håndværksmæssig tilgang til papiret kan jeg udforske og udvide dets karismatiske grænser. Resultaterne afspejler og spiller på vores opfattelse af værdi”, fortæller hun til internetmediet Dezeen.

Lige så stærkt som træ

Ying Chang klister papirark sammen med lim, og lige som med papmache bliver den våde blanding til en klistret, formbar masse. Men i stedet for at mose små stykker papir sammen er Changs teknik at stable store papirark oven på hinanden for at skabe en glat overflade.

Når det er tørt, kan materialets styrke konkurrere med træs, hævder Chang.

”Ét stykke papir har begrænset styrke. Men som mange andre materialer bliver det stærkere, hvis det lægges sammen 20 eller 30 gange”, siger hun.

Alle regnbuens farver

Efter i begyndelsen mest at have brugt brunt papir har Ying Chang nu introduceret møbler og brugskunst i alle regnbuens farver, nogle af tingene har endda også fået digitalt trykte mønstre.

Men siden da har hun introduceret en regnbue i forskellige farver samt digitalt trykte mønstre i blandingen.

“Målet er at bruge objekterne til at stille spørgsmål ved, hvad vores forventninger er til forskellige materialer og deres emotionelle værdi,” siger Chang.

Kilde: Dezeen

Fotos: Ying Chang

Modtag gratis nyt om træ:

2 kommentarer

  1. stefan siger:

    spændende, fremgår det hvilken lim der bruges? i bæredygtigheds- cirkulær kontekst 🙂

  2. Træ.dk siger:

    Hej Stefan
    Det fremgår desværre ikke, hvilken lim Ying Chang bruger. Vi håber, det er noget u-giftigt noget – men vi ved det ikke.
    Mvh Træ.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum