Tags: ,

Penge vokser rent faktisk på træerne

0

Udover at være smukke at se på og beroligende at opholde sig i nærheden af kan fordelene ved at have mange træer i byerne også omsættes til cool cash.

Af -

Det er ikke den store overraskelse, at træer i byen er til glæde og gavn for både borgere og miljø, og mange storbyer arbejder aktiv for at få flere træer. Men er træer i byerne ligefrem en god forretning? Ja – og det endda i allerhøjeste grad.

Det viser forskningsprojektet i-Tree Sweden fra det svenske landbrugsuniversitet (SLU), der de seneste tre år har gennemført beregninger af bytræer i ni byer rundt omkring i Sverige. I Stockholm alene leverer træerne en værdi, der svarer til 99 millioner svenske kroner – i Göteborg er tallet over en milliard.

Bag de store beløb gemmer sig især træernes evne til at binde CO2 og til at samle regnvand i trætoppene.

Det sidste sparer byerne for de oversvømmelser, som også i vores broderland bliver mere og mere almindelige, efterhånden som klimaændringerne får mere magt og ændrer på vejrforholdene.

Granerne i Umeå og skovene i Hässleholm holder årligt på ikke mindre end 97.000–100.000 kubikmeter regnvand, hvilket svarer til det, der kan rummes i cirka 33.000 brandbiler. Det er alligevel en god sjat, som husejere med kælder slipper for at bekymre sig om.

Mindre forurening – mange fordele

Træernes appetit på atmosfærens CO2 er velkendt, og i-Tree Sweden viser, at birketræerne i Luleås centrum gemmer den mængde, der svarer til udstødningen fra 1.600 biler. I Stockholm er træernes CO2-fangst faktisk 99 millioner svenske kroner værd, fordi beboerne undgår at indånde forurening, der ellers ville resultere i nedsat arbejdsevne, sygefravær og kortere levetid.

I Göteborg er det tilsvarende tal lidt over en milliard kroner. Beløbene varierer fra by til by af flere forskellige årsager, blandt andet antal indbyggere og ventilationsmuligheder, hvor stort et område inden for byen der er inkluderet, og hvordan træernes sammensætning ser ud i området, når det kommer til forskellige arter og alder af træer.

i-Tree Sweden er finansieret af 26 organisationer, de deltagende byer, SLU, Swedish Tree Association, flere kommuner og private firmaer. Projektets udregninger og konkrete information om de mange ​​fordele, som træerne bidrager med – også økonomisk – giver et klarere og mere nøjagtigt grundlag for at beslutte, hvordan og hvorfor vi på bedste vis skal behandle, styre og udvikle bytræer både nu og i fremtiden, skriver forskning.se

Træer i byerne

  • Sparer energi: Træer langs bygninger kan fungere som et isolerende lag, der regulerer temperaturen omkring bygningerne. Er de placeret rigtigt, kan træer hjælpe med til at holde bygninger kølige om sommeren og varmere om vinteren.
  • Skaber skønhed: Træer giver en følelse af plads og modenhed i nybyggede områder. Større træer er med til at skabe atmosfære i gamle og allerede eksisterende byområder.
  • Beskytter: Træer og anden vegetation hjælper med til at skærme for uønskede udsigter og genstande i bylandskabet.
  • Hæver ejendomsværdien: Træer kan øge huspriserne, og ifølge internationale undersøgelser foretrækker de fleste at bo i nærheden af træer.
  • Øger biodiversiteten: En stor mangfoldighed af træer i både artsfordeling og alder gavner en række insekter, fugle og pattedyr i byerne.
  • Mad og føde: Træer giver frugt og nødder til mennesker og dyr og er en vigtig kilde til nektar for bier og andre insekter.

Kilde:  i-Tree Sweden (pdf)

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×