Pikant træpenis fra oldtidens Romerrige
Træ er ganske vist et alsidigt materiale med mange anvendelsesmuligheder. Men en dildo af træ havde vi dog ikke lige set komme!
Man kan måske diskutere, hvor behagelig den ser ud. Ikke desto mindre tyder det på, at en 2.000 år gammel, 17 centimeter lang, fallosformet trægenstand har været brugt som præcis dét, den umiskendeligt ligner: En dildo.
Da genstanden først blev fundet i 1992 ved det romerske fort Vindolanda ved Hadrians Mur i Northumberland, England, troede man, at der var tale om et redskab til at stoppe strømper med, en morter til at knuse mad og medicin eller måske en form for lykkebringende genstand.
Det sidste gæt er måske ikke skudt helt ved siden af.
Den ældste i verden – af træ, altså
I hvert fald har arkæologer på Newcastle University efter en 3D-analyse erklæret, at træfallossen sandsynligvis er blevet brugt som sexlegetøj – hvilket langt fra er nogen ny opfindelse. Faktisk er der fundet dildoer af siltsten, som vurderes at være mindst 28.000 år gamle.
Vindolanda-penissen er imidlertid den ældste, intakte træfallos i naturlig størrelse.
“Trægenstande har været almindelige i den antikke verden, men har kun overlevet under meget særlige forhold – i Nordeuropa normalt i mørke, fugtige og iltfrie ‘lommer’. Så Vindolanda-fallossen er en ekstrem sjælden overlever”, siger dr. Rob Sands, lektor i arkæologi ved Newcastle University og medforfatter på studiet.
Trædildoen kan beskues – dog ikke afprøves – på Vindolanda-museet i England.
Kilder: Videnskab.dk, The Conversation, Newcastle University
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.