Plastik skal da laves af træ
Et nyt, stort forskningsprojekt skal udvikle nye plastikprodukter baseret på materiale fra skoven.
Nye produkter af plastik baseret på biomasse i stedet for olie bliver hele tiden – og over hele verden – udviklet og forfinet.
Vi har set så forskellige plastikting som sugerør, ølflasker, forbindinger til sår, slikposer og cykelhjelme, hvor olien er skiftet ud med det grønnere alternativ, og nu tyder alt på, at vi i fremtiden får endnu flere skovbaserede plastikprodukter på hylderne.
Den Europæiske Fond for Regionsudvikling og det finske statslige forskningsinstitut VTT har nemlig sammen med 52 virksomheder – fra Finland og andre dele af Europa – finansieret et treårigt forskningsprojekt med et beløb i omegnen af 48 millioner danske kroner.
Projektet skal gerne munde ud i en bred vifte af skovbaserede plastprodukter – lige fra engangsemballage til byggematerialer og alt derimellem.
Og behovet for at tænke i alternativer til den traditionelle plast er der. Alt tyder nemlig på, at efterspørgslen efter plast kommer til at stige kraftigt de kommende år, i takt med at det globale befolkningstal vokser, og at flere mennesker får adgang til moderne teknologier.
Forskningsprojektet gik i gang 1. april i år og forsætter til 31. marts 2023.
Kilde: SKOG SUPPLY
Billeder: Unsplash
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.