Podcast #3: Miljøvaredeklarationer styrker livscyklusberegninger på træbyggeri
Træ.dk og Træinformation er to organisationer, som samler og spreder viden om træ. De har i 2020 og 2021 udgivet en stribe miljøvaredeklarationer - eller EPD’er - for typiske træprodukter til byggeriet.
I dette afsnit af podcasten taler vi med arkitekt og ph.d Kai Kanafani fra Institut for byggeri, by og miljø (BUILD). Vi spørger om, hvad LCAbyg er, hvad det kan, hvem der kan bruge det - og hvordan de nye EPD’er kan styrke livscyklusberegninger på træbyggeri.
Lyt i stedet for at læse – afsnit 3:
Tilrettelæggelse og interview: Martin Einfeldt
Kai Kanafani er tysk uddannet arkitekt og har været i den danske byggebranche i cirka 11 år. Han sidder hos Institut for byggeri, by og miljø (BUILD), som er en del af Aalborg Universitet, og er forsker i gruppen for bygningers bæredygtighed. Det handler om livscyklusvurderinger, cirkulær økonomi, ressourceforbrug og metodeudvikling. Omdrejningspunkt er LCA og værktøjet LCAbyg.
Hvem kan bruge LCAbyg?
– LCAbyg kan bruges af alle med byggefaglig baggrund til at lave en livscyklusvurdering af en bygning eller dele af den. Vi har lagt stor fokus på, at det skal kunne bruges af folk uden større baggrund i miljø- og livscyklusvurdering og have en række forsimplingsfunktioner. I den anden ende skal der også være muligheder for dem, der vil arbejde med mere dybdegående analyser og lave særlig databehandling – så den skal meget gerne spænde bredt fra folk der ikke til daglig arbejder med LCA og andre, der vil nørde med det. Samtidig bruges det også i bygningskonstruktøruddannelsen og arkitekt- og ingeniøruddannelserne, forklarer Kai Kanafani .
Det vil sige, at man kommer og siger ”Jeg vil bruge de her træprodukter, jeg vil bruge de her plader, de her elementer” – det taster man ind i LCAbyg, og så regner den ud, hvad miljøpåvirkningen bliver i sidste ende?
– Ja. Hvis du beregner LCA på et hus, så hjælper programmet dig og spørger, hvor mange kvadratmeter tag, ydervægge, indervægge og dæk, der er, og så kan du vælge at bruge de konstruktionsmuligheder der er i LCAbygs bibliotek. Så kommer du hurtigt frem til, hvad disse materialer har for en påvirkning i produktion, i udskiftning, og når de er udtjente efter udskiftning og nedrivning. Det er den nemme indgang, og der indgår selvfølgelig også træprodukter.
Danske miljøvaredeklarationer giver mere præcise data
– Før miljøvaredeklarationerne fra Træ.dk og Træinformation kom, arbejdede vi med generiske data. Når vi nu har de nye data, så prøver vi selvfølgelig at få dem ind i databasen, for man kan jo betragte dem som nogenlunde generiske i Danmark, fordi de er lidt bedre end de tyske data, vi som udgangspunkt bruger i mange af alternativerne.
Det giver simpelthen mere præcise beregninger, at vi nu har nogle danske miljøvaredeklarationer?
– Ja, fordi produktionsforholdene kan afvige en lille smule, mest fordi energisystemerne er forskellige fra land til land eller fra by til by. I forhold til elektricitet er der selvfølgelig noget europæisk netværk, men der er stadigvæk regionale forskelle, og de er repræsenteret bedre i de nye data her. Vi er meget glade for at have dem, så man kommer nærmere på virkeligheden. Et program er kun så godt som de input og de forudsætninger man bruger, og de er blevet bedre nu, understreger Kanafani.
”Vi er dækket godt ind”
Har du en fornemmelse af, om de otte miljøvaredeklarationer der er lavet nu, dækker de typiske træprodukter, der er brug for? Eller skulle man have lavet andre eller flere miljøvaredeklarationer?
Det har jeg sådan set ikke rigtig regnet ud endnu, og vi har ikke fået nogen tilbagemeldinger endnu. Som et skud fra hoften vil jeg sige, at ja, det er dem, man bruger, og så må praksis vise, om der er behov for andet. Jeg kan ikke forestille mig, der er større huller i det, så jeg regner kraftigt med, at det er dem, der dækker behovet. Vi er godt dækket ind.
Kan LCAbyg blive det værktøj, som en bygherre og en entreprenør skal bruge for at opfylde kravene i den kommende frivillige bæredygtighedsklasse?
– Det er korrekt. Den sidste udgave fra LCAbyg er klar, og du kan bruge den nu. Når så dit projekt er færdigt, og du skal rapportere ind til LCA-kravet, så kan du bruge LCAbyg, som den er nu. Den spytter de rapporter ud, og den har de beregningsmetoder og forudsætninger, som du skal have.
Der kommer noget nyt formidlingsmateriale i 2021, som også er tænkt til de almindelige byggefaglige og de professionelle derude, og som forklarer LCA og præsenterer vores værktøj på en simpel måde. Man er også velkommen til at se vores spritnye tutorial-video, som ligger på youtube på vores kanalen LCA-byg. Hold øje med vores nyhedsbreve eller hjemmeside, og så kan jeg selvfølgelig anbefale bæredygtighedsklassens hjemmeside, som også prøver at samle meget af det, der sker omkring LCA’er og LCAbyg. Så er man godt dækket ind, slutter Kanafani .
Hør hele interviewet i podcasten En verden af træ:
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.