Podcast #6: ”Verden skal have mere skov”

Lyt i stedet for at læse – afsnit 6:

Tilrettelæggelse og interview: Martin Einfeldt

Hvis det går, som træmænd håber, at der bliver større efterspørgsel på træ til byggeriet – blandt andet foranlediget af, at vi nu har den dokumentation, der ligger i miljøvaredeklarationerne – er der så træ nok?

– Det er jo million dollar-spørgsmålet, siger direktør i Dansk Træforening Jakob Klaumann.

– Grundlæggende tror jeg på markedskræfterne, så jeg tror, at den stigende efterspørgsel, som vi ser ind i, vil skabe et øget udbud. Det afgørende er selvfølgelig tempoet i det her – altså, hvor hurtigt vil efterspørgslen slå igennem? Og da er det klart, at hvis hele verden sadler om og erstatter alt det stål og beton, vi bruger i byggeriet i dag, med træ i morgen, så vil der nok ikke være træ nok. Men det er nok heller ikke realistisk at forestille sig det scenarie fra dag til dag. Efterspørgslen efter træ til byggeriet vil blive øget gradvist, og så har vi rigtig, rigtig gode muligheder for at øge det globale udbud af træ. Og der skal vi først og fremmest have sat en stopper for den globale afskovning, som stadig finder sted ude i verden.

Afskovning – det vil sige at man fælder en skov, og så er der bar jord, og så sker der egentlig ikke mere? Eller hvad er afskovning?

– Afskovning vil sige, at skoven bliver fældet, og noget andet træder i stedet. Det er primært i de tropiske egne af verden, at vi fortsat mister skov. En af de primære årsager til, at skoven bliver ryddet i troperne, er for at skabe plads til nogle andre arealanvendelser, primært landbrug. Det kan være omlægning til fx at dyrke soja, som vi bruger rigtig meget af i Danmark fx, eller palmeolie, som vi ser i Sydøstasien. Men det kan også være til kvægdrift, minedrift eller til infrastruktur eller andre arealanvendelser, hvor skoven bliver ryddet og ikke kommer igen, forklarer Jakob Klaumann.

Fire værktøjer til at håndtere den stigende efterspørgsel

Så skoven forsvinder ikke, fordi træet er noget værd og skal bruges, men fordi jorden skal bruges?

– Det er, fordi der er en arealanvendelse, der har en højere værdi for landet eller for samfundet og kan generere et mere værdifuldt output, end skoven kan. Det kan godt være, vi ikke får løst hele afskovningsproblematikken i denne her podcast, men hvis vi får skabt et marked og en efterspørgsel efter bæredygtigt træ, vil man kunne tilbageføre den værdi, så skoven får en værdi, der kan matche andre anvendelser. Så vil skoven kunne blive stående og levere træ til markedet. Det er det ene greb, vi har i værktøjskassen – altså at få standet den afskovning, som stadig finder sted, siger Klaumann og tilføjer, at tempoet, hvormed verden mister skov, er bremset op gennem de sidste ti år.

Et andet værktøj er at udnytte de skove, vi allerede har, mere effektivt. Producere mere træ og bruge skovdyrkningsmæssige greb til at skrue op for produktionen af træ uden at gå på kompromis med andre ydelser, som skoven skal levere, mener Jakob Klaumann og peger på et tredje værktøj:

– Verden skal have mere skov. Der, hvor vi har fældet en masse skov gennem tiden, skal vi nu tilbage og have rejst noget mere skov – enten ved naturlige processer, hvor skoven kan vandre tilbage af sig selv, eller gennem træplantningsprojekter. Verden skal have meget mere skov. Det vil på kort og mellemlang sigt kunne generere et meget stort nyt volumen af træ og træprodukter, der kan komme ud af skoven og føde ind i træets værdikæde og i byggeriet, mener Jakob Klaumann.

Et sidste værktøj i direktørens kasse er at se på, hvordan vi kan få mere ud af det træ, vi så tager ud af skoven. Der foregår en enorm udvikling i hele trækæden, hvor man både udser sig det bedste vækstpotentiale og også bliver bedre og bedre til at udnytte alle træets dele gennem et helt hierarki af produkter.

Træforbruget vil blive tre til fire gange så højt

 Palle Madsen, er er træ nok i skovene til den forventede stigende efterspørgsel?

– Allerede i 2010 blev der lavet en rapport til EU-Kommissionen, hvor man forsøgte at kigge ud ad forruden og ind i fremtiden. Den viser nogle kurver for udbud og efterspørgsel, der krydser her i slutningen af 10’erne og 2020 og indtil 2025, afhængigt af hvilket scenarie man lægger sig på. Men der er sådan set ikke noget nyt i, at det ser ud til, at vi nu kommer til at så på tærsklen af en periode, hvor der bliver mere og mere efterspørgsel på træ i forhold til det udbud, der er. Man har simpelthen ikke taget den realitet alvorligt, at skovbruget er så langsigtet, som det er, og der går altså noget tid fra man begynder at dreje ved roret og til at kursen ændres, mener Palle Madsen.

Palle Madsen kan sådan set godt forstå, at industrien har været tilbageholdende, men understreger, at det er tid til at tage skeen i den anden hånd.

–  Al nyudvikling er forbundet med investeringer og risiko, det er klart. Og skovbruget og træindustrien har jo ikke været et lukrativt område, sådan som jeg har forstået det i hvert fald, økonomisk set, i flere årtier. Så man har jo nok været tvunget til at være noget i defensiven i sin tilgang. Men hvis man tror på, at denne her grønne omstilling kommer til at skabe en stærk stigende efterspørgsel og dermed stærkt stigende priser på tømmer og byggematerialer, så må der åbnes nogle muligheder for stærkt øget indtjening. En del af det kunne jo så med fordel bruges til at blive mere innovative og udvikle nogle nye produkter, så man ikke bliver taget med bukserne nede.

Hør hele interviewet i podcasten En verden af træ: