Projekt Grøn Snedker vinder årets snedkerpris

0

Af

I 2025 går prisen på 150.000 kroner til Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, der med Projekt Grøn Snedker arbejder på at skabe større forståelse for bæredygtighed på snedkeruddannelsen.

Det sker blandt andet ved at introducere biogene materialer som halm og hamp og anvise, hvordan disse materialer kan anvendes til fx produktion af inventar.

Videnscenterchef Ivar Gaarsted er stolt over, at centret bliver valgt som modtager af Københavns Snedkerlaugs Snedkerprisen 2025.

”Det er en anerkendelse fra alle, der hylder snedkerfagets traditioner, og som her viser forståelse for et behov for faglig udvikling i retning af bæredygtighed og med respekt for snedkerfagligheden”, siger Iver Gaarsted.

En værdig modtager

Prisen blev uddelt på Moltkes Palæ under designfestivalen 3daysofdesign, der til og med fredag den 20. juni fylder godt op i det københavnske gadebillede.

”Med Projekt Grøn Snedker bidrager videnscentret til at forme en ny generation af håndværkere med både miljøbevidsthed og teknisk indsigt. Det er denne langsigtede og helhedsorienterede tilgang, der gør dem til en værdig modtager af årets snedkerpris”, lyder det fra snedkermester og oldermand for Københavns Snedkerlaug, Mads Raaschou.

Oldermand Mads Raaschou holder tale på Moltkes Palæ. Foto: Seth Nicolas

 

Kilde: Københavns Snedkerlaug

 

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum