Fyrrens kogler inspirerer til intelligent tøj
Fyrkoglerne har givet forskere gode ideer så soldaterne og alle andre ikke bliver for varme når de arbejder med jakken på.
Mangt en designer har ladet sig inspirere af naturens fantastiske funktioner og figurer. Arne Jakobsens berømte stol, ægget, er en af de smukke naturbilleder der er blevet til lækkert design. Velcro er et andet eksempel på naturinspiration for der har man studeret planten burre meget nærgående.
Nu har fyrens kogler givet forskere gode ideer til hvordan man kan lave et stof, der lader varmen komme ud og kulden ind.
Britiske forskere fra Bath’s Universiy for Biomimetics fik en ordre fra det britiske militær: Find på et mere effektivt udluftningssystem til soldaternes uniformer. Soldaterne skulle bruge tøj der kunne regulere temperaturen, så de undgår at tage tøjet af når de arbejder og sveder. Og det fik dem til at kigge nærmere på bl.a. Monterey fyrens (Pinus radiata) kogler
Omvendt efterligning
Man har efterlignet koglernes evne til at åbne og lukke kogleskællene. Når koglerne sidder på træerne, er de tillukkede. Efter de falder ned, lukker de sig gradvist op for at lade frøene komme ud.
Det kan de gøre, fordi skællene består af to slags fibre, hvor indersiden af skællene udvider sig mere end ydersiden, efterhånden som fyrkoglen tørrer ud. Processen får skællene til at bøje sig udad. Forskerne har blot vendt forløbet på hovedet, forklarer Julian Vincent der er leder af afdelingen til National Geographic.
I tøjet har man skåret flager i materialet, og efterhånden som det absorberer vandet og bliver vådt af eksempelvis sved, vil den ene overflade hæve op og presse den anden bagud. Og dermed kan varmen lukkes ud og kulden lukkes ind.
Julian Vincent mener at teknologien snart bliver en del af vores hverdag. Han spår, at tøjet kan bruges til en række funktioner fra udendørs-tøj til hatte og bluser.
Mere biomimetics
Biomimetics er blevet det ord man bruger for at beskrive at man aflurer naturens løsninger og overfører dem til teknologi. Universitet i Bath har en lang række projekter der tager udgangspunkt i naturen og en lang række af de hidtidtige resultater er tilgængelige på nettet.
Kilder:
- How pine cones open. C Dawson, JFV Vincent & A-M Rocca (1997).
- Ingenøren