Gylle i trælimen og toiletsædet
Man fristes til at kalde dette for en pisse god historie. Der er nemlig en bornholmsk ingeniør der vil lave gylle om til trælim og toiletsæder.
Med fare for at falde i plathedsfælden så fristes man til at kalde dette for en pisse god historie.
Der er nemlig en bornholmsk ingeniør er har fået en lys ide. Han vil lave gylle om til trælim og toiletsæder.
Urea
Dermed vil han også gøre landmænd og alle omkring dem glade ved at fremstille stoffet urea af grises urin. Urea kommer normalt fra oileproduktionen og bruges blandt andet til toiletsæder, trælim og – man tror det næsten ikke – i hovedpinepiller.
Sådan gør man
Stoffet fremstilles ved først at bremse dannelsen af ammoniak i den våde gylle. Herefter centrifugeres gyllen, hvilket skiller det tørre fra det våde. Til sidst tilsættes et stof, som helt stopper udviklingen af ammoniak, før den resterende masse spraytørres.
Mindre miljøbelastning
Hvis det lykkes at få gylleomformningen til at virker i stor skala, så vil den formentlig kunne halvere landmænds udledning af kvælstof og endda også mindske belastningen med fosfor og kalium betydeligt. Og en halvvering af udledningen må også gøre livet lettere for de naboer der døjer med lugten.
“Gylle kan i stedet for at ende som miljøproblem blive til bæredygtige industriprodukter. Opfindelsen ligner en kæmpe fordel, både for miljø og økonomi,” siger Jakob Steen Jensen til Politiken. Han er investeringschef i Danmarks Tekniske Universitets opfinderafdeling, DTU Innovation, der har skudt halvanden million kroner i projektet.