Hr. Krigsminister – egen er klar til levering

9

Af - , ajourført

Det forlyder at skovrider Lars Toksvig for noget tid siden skrev til krigsministeret for gøre opmærksom på at de egetræer man plantede for 200 år siden til sikring af den danske flåde var klar til levering.

Det var englændernes skyld

Efter englændernes bombardement af København i 1807 hvor englænderne på skræmmende vis erobrede den danske flåde kom Danmark til at mangle egetræ.

At flåden sejlede bort med englænderne var så voldsomt et chok for landet at man kun 3 dage efter englændernes exit udstedte forbud mod udførsel af egetræ fra Danmark og Norge.

Den 30. oktober samme år beslaglagde regeringen alt egetræ der var anvendelig til skibsbygning – uanset om det var fældet eller stadig stod på roden. Admiralitetet mærkede de levende træer og betalte. Men ikke alle træer blev fældet og lavet til skibe. Eg er en meget livskraftig træart så nogle at træerne står rundt omkring i de danske skove endnu.

I daglig tale hedder de nu flåde-egene og et af dem blev fældet den 25. februar i Ryget skov ved Værløse. Ikke fordi krigsministeriet vil sikre flåden, men fordi træerne skal bruges til restaurering af en stor amerikansk yacht fra 1885 i USA.

Egen som kongens pant

Men også før slaget på Rheden har man værnet om egetræerne. Egetræ havde dengang samme funktion som nutidens olie – det var datidens strategiske naturressource.

Men måske har kongemagten haft flere bagtanker med at sikre egeforsyningen. En historie om den 500 år gamle flådeeg i Frostrup Skov, Krenkerup afslører en kongelig trang til penge:

”En tidligere skovfoged fortæller, at egen var udset til flådens brug i 1807, men den blev skånet af ukendte grunde. I virkeligheden hænger historien nok sammen med, at Chr. 4, når han var i pengetrang, søgte om penge til køb af egetræ til flåden. På de lollandske godser købte han så store ege på roden, gav dem statens stempel og lod dem stå som pant for penge han lånte af godsejerne.”

 

Frostrupegen

Frostrupegen er stadig meget livskraftigt med en omkreds på 8,30 m, en diameter på 2,64 og højde på 31 m.

 

Nu til dags

I dag dækker egen 7% af skovarealet. Det svarer til i alt 30.000 hektar egeskov. I de seneste år er der plantet meget ny egeskov. Læs mere om eg i træleksikonartiklen Løvtræer Eg

Du kan læse meget mere om Flådeegene og den amerikanske Yacht i Skov og Naturstyrelsens nyhedsbrev Skov og natur Temanummer 1.

Kilder: Skov og natur, Temanummer 1, 25. februar 2003; ”Kæmpe ege i Danmark” af N.E. Holten Dendrologisk årsskrift, 1998 vol. 16

 

9 kommentarer

  1. Hans Peter Rasmussen siger:

    Til Træ
    I 2005 købte Nydamselskabet nogle af flådeegene af Naturstyrelsen. Er det muligt at få oplysninger om det?
    Stammerne er brugt til at bygge en kopi af Nydambåden. Hvis det er muligt, så er spørgsmålene:
    Hvor på Sjælland blev de fældet? Hvor mange stammer blev der købt? Båden er bygget.
    Med venlig hilsen
    Hans Peter Rasmussen

    1. Træ.dk siger:

      Hej Hans Peter.
      Hvis ikke Nydamselskabet selv ligger inde med oplysninger om voksested og mængden af indkøbte stammer, så kan det være noget af et detektivarbejde at spore træet tilbage til voksestedet – men hvis træet er købt af Naturstyrelsen burde kunne lade sig gøre fordi statsskovene siden 2006 har været både PEFC- og FSC-certificeret, hvilket bl.a. indebærer at man kan spore træets oprindelse.
      Fremgangsmåden må være at finde faktura for købet og kontakte Naturstyrelsen og/eller savværk for at høre om de kan hjælpe med at udpege voksested og mængden at indkøbt træ.
      Mvh Træ.dk

  2. Jens Peter Henningsen siger:

    Er der mulighed for at få navne eller links på køberrne af dette “flådetræ”
    Jeg har en mulig kunde.
    mvh.
    Jens

    1. Træ.dk siger:

      Købere/sælgere af flådeege kan du fx finde blandt Træ.dks træambassadører:
      Copenhagen Hardwood
      DSH Wood
      Herskind Savværk
      Hvalsø Savværk
      PA Savværk

  3. jonas siger:

    hvor kan jeg finde mere om manglen af træer i danmark?

    1. Træ.dk siger:

      Hej Jonas. Hvis du tænker på dengang sidst i 1700-tallet, hvor Danmarks skove var tæt på helt at være udryddet pga overudnyttelse og manglende genplantning, hvilket bevirkede at kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov, så kan du læse meget mere i vores artikel om Skovenes Historie.

  4. Søren Knud Nielsen siger:

    Flådeegen
    Den reserverede eg blev kun i ringe grad anvendt til bygning af en ny flåde (efter 1807) idet man ikke længere brugte så meget træ til krigsskibene. Noget er blevet brugt ved restaureringen af Fregatten Jylland og andet har Vikingemuseet i Roskilde brugt. Hvad de færreste måske ved, så er der indtil nu fremstillet 3 meget store modeller af krigsskibe fra 1600 tallet (skala 1:20). Disse kan ses på Køge Maritime Modelbyggerlaug i Køge eller på hjemmesiden “modelbyggerne.dk”

  5. Jens Peter Hansen siger:

    Jeg har den samme tanke og har dags dato skrevet til ambassaden i Paris og den franske ambassade i København. Det villr være en smuk gestus.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×