Hvor mange træer skal der til en skov

1

Hvornår en bevoksning defineres som værende en skov kan være svært at sige, men i brevet herunder gøres et forsøg.

Af - , ajourført

Kære begge to

Svaret på jeres spørgsmål afhænger af hvilken definition man anvender – biologisk, landskabeligt, matrikulært, juridisk mv.

Men uanset hvad så vil der typisk skulle være opfyldt en række krav til størrelse og udstrækning før man i almindelighed vil opfatte et område med træer som en skov. Mindre arealer danner i mange tilfælde ikke basis for en skov på længere sigt, når der ikke er tilstrækkelig beskyttelse mod udtørring fra vejr og vind, da træerne så ikke vil kunne udvikles. Ligeledes vil den flora og fauna som hører hjemme i en skov heller ikke indfinde sig.

I skovlovssammenhænge har man derfor ikke betragtet arealer typisk under ½ ha eller under 20 m brede for at være en skov.

Landskabeligt kan en skov godt være mindre end ½ ha og så virke som et synbart element i landskabet.

Mange skove kan godt virke biologisk velfungerende under ½ ha, hvis altså skoven ligger beskyttet i landskabet, men såfremt skoven står på et flat areal vil den givetvis skulle være nogle ha stor for at få et biologisk sammenhængende karakter.

Matrikulært findes der træbevoksede områder under 0.1 ha som er defineret som skov.

Og sprogligt set opfattes en “skov” vel større end en “lund” -men hvor stort det er, det står hen i det uvisse.

Med andre ord: der findes ikke noget let svar.

Med venlig hilsen

Lars Bendix Poulsen

En kommentar

  1. mig siger:

    Nej det er ikke svært. I kunne også lave et kvalificeret gæt inklusiv en let opmåling. Men hej hvorfor på nogen måde gøre sig umage… og i stedet bare skrive fuldstændig ubrugelig information.

    Forskningscentret for Skov- & Landskab har ca. 400 langsigtede (10-200 år) skovforsøg over hele landet.

    Eksempel på dyrkning af rødgran:

    Der plantes 4000 planter pr. hektar. Omkring 10 % af træerne går ud af sig selv. Når bevoksningen er cirka 10 meter høj, starter tyndingerne.

    Når bevoksningen til sidst er 25-30 meter høj, er der omkring 400 træer tilbage. Tyndingerne går ikke ud over skovens tilvækst, målt i kubikmeter træ.

    De resterende træer bliver blot tykkere for

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×