Hvorfor er træmand et skældsord?

www.trae.dk har fået flere henvendelser fra læsere, der føler sig handicappet i selskabslivet. Når en fremmed, og især en fremmed dame, spørger hvad man laver, går det galt når man siger sandheden: At man er træmand.

I bedste fald svarer damen medlidende at så slemt kan det da ikke være. I værste fald svarer hun nedladende, at det ikke overrasker hende, at man er træmand.

Spørgsmålet er: Hvem har vovet at gøre træmand til et skældsord?

Svaret gives af den højeste autoritet: Ordbog over det Danske Sprog, bind 24. Den giver tre betydninger af ordet træmand:

1. Mandsfigur, udskaaret i træ; tidligere specielt om en art mekaniske trædukker.

2. Overført: person, der minder om en træmand (i betydning 1); især om person, der (tilsyneladende) ikke har nogen følelse eller humor; stiv, kold person.

3. Person, der er beskæftiget i trælastbranchen.

Ordbogen giver også historiske eksempler fra aviser og bøger. En teateranmelder, tilsyneladende, skrev i 1801 at ”man ser en stor Deel af vore moderne Dandsere at stille sig som mekaniske Træemænd og bevæge sig som Automater.” Det lyder ikke som en ros, men folk i træbranchen kan måske leve med at træfigurer skal være et skældsord.

Men hvem fandt på den mere perfide betydning af ordet træmand – at han er stiv og kold og uden følelse og humor? Det var såmænd ingen ringere end vor nationalskjald Adam Oehlenschläger, 1779-1850, forfatter af ”Der er et yndigt Land”, ”Guldhornene” og meget, meget mere. Han er registreret for, i sine Poetiske Skrifter, at bruge ordene ”en følelsesløs Træmand” om et menneske.

Han tog fejl.

Og nu er det op til vore dages træmænd at bevise det: Træ er varmt, det er levende, og det lugter godt. Husk det næste gang du med stolthed præsenterer dig som træmand.