Køb vin med korkpropper og red sjældne dyr

Red Kork-egen – køb mere vin

 Så fik vi endnu en god grund til at drikke vin – men vel at mærke: fra flasker lukket med korkpropper.

Selvom ægte kork fortsat er dominerende på vinmarkedet, så er trenden at flere og flere flasker lukkes med plastikpropper. Og det går ud over Kork-egeskovene der er et vigtigt levested for sjældne dyrearter. Fx. den iberiske gaupa (lynx pardinus) og kaiserørnen (aguila beliaca) som formentlig vil forsvinde hvis produktionen af kork-eg ophører.

Korkpropper produceres fra træer som denne kork-eg.

Over 90% af verdens korkproduktion foregår i middelhavsområdet, især i Portugal og Spanien men også i Marokko og Algeriet. Der produceres mere 15 milliarder korkpropper om året. Derudover bruges korken til biprodukter som gulvbelægning og isolationsmaterialer.

Den gamle metode skaber liv for dyrene

Portugisere og spaniere producerer stadig kork efter en gammel metode. Der drives landbrug og skovbrug på det samme areal. Træerne har brug for god plads, og kan ikke lide vegetation langs med stammen.

Derfor planter man forskellige nytteplanter under træerne der bruges til føde for husdyr som derved holder stammerne fri.

Men de landsbyer hvor egen dyrkes bliver efterhånden affolket, dermed er der færre husdyr som kan afgræsse arealerne. Konsekvensen er at egeskovene vokser til med krat og buske. I middelhavsområdet betyder det flere skovbrande, som Kork-egen ikke er modstandsdygtig overfor. Og det kan gøre det af med kork-egen på længere sigt.

Alle forbrugere: Køb kork

Vælg vin med der har været lukket med korkprop, lyder opfordringen fra Verdensnatufonden

Verdensnaturfonden opfordrer derfor forbrugerne til at vælge vin med korkpropper. “Så længe korken har en økonomisk værdi, har befolkningen motivation til fortsat dyrkning”, lyder argumentet.

Om Kork-egen

Kork-eg (Quercus suber) stammer fra det vestlige middelhavsområde. Udover korkproduktionen bruges egen som prydtræ i England og Irland.

Når træet er ca. 30 års fjernes den første korkbark, som er af dårlig kvalitet og derfor bruges den til isolering. Det levende barkvæv vil derefter udvikle en sårkork som vokser sig tyk (1-10 cm) i løbet af 8-10 år. Derefter høstes korken med 8-10 års mellemrum i hele træets levetid.

Egen her har fået afskrællet et lag bark.

Hvornår kom korken i flasken

Ser man på korken i vinens mere end 8000 årige historie, kan man konstatere at den, bortset fra et mellemspil i det antikke Egypten, er et relativt nyt påfund. Den er kun brugt i de seneste 3-4 århundreder.

Tidligere forsegledes flaskerne ved at hælde olivenolie på toppen eller ved at forsegle med (sædvanligvis utætte) træpropper. Korken er elastisk. Derfor var den en væsentlig forbedring som beskyttelse af vinen mod oxidering. Samtidig blev det for første gang muligt at transportere og lagre vinen på en sikker måde.

Korksmag

Korksmag i vin kommer ikke fra selve korken, men er et stof der opstår når propperne descinficeres og bleges i en kloropløsning. Stoffet hedder trikloranisol og har en så stærk lugt at det rækker med et kryddermål for at ødelægge to millioner liter vin.