“Noget af det mest fascinerende ved træ er, at det ikke er designet til én enkelt funktion”

…Re-Claim, hvis ambition er enkel: At skabe større værdi af skovens ressourcer ved at give bark et længere liv end de få minutter, den tilbringer i et kraftværk. Virksomheden er grundlagt af Frederik Ankjær Normann Pedersen og Alex Quach og arbejder med at omdanne bark fra savværksindustriens sidestrømme til facade- og beklædningsløsninger for byggeriet. Vi har stillet dem seks skarpe spørgsmål.

1. Hvordan arbejder Re-Claim med bark som ressource?

Bark er et interessant eksempel på en ressource, som allerede findes i store mængder, men som historisk har haft begrænset værdiskabelse. Når et træ ankommer til et savværk, er barken ofte den første del, der fjernes, og i dag anvendes størstedelen som energikilde. Det er en vigtig funktion, men samtidig betyder det, at et materiale med en række naturlige egenskaber kun får ét liv, før det forsvinder i energisystemet.

Hos Re-Claim arbejder vi ud fra tanken om, at bark først bør anvendes dér, hvor dens materialeegenskaber skaber størst mulig værdi. På samme måde som træ gennem generationer er gået fra at være en simpel råvare til højt specialiserede konstruktions- og facadeprodukter, ser vi et potentiale i at udvikle nye anvendelser for bark.

Hvis vi kan skabe markeder for bark som byggemateriale, kan det bidrage til øget værdiskabelse hos savværkerne, styrke den cirkulære bioøkonomi og samtidig reducere behovet for mere energiintensive materialer. For os handler det derfor ikke kun om barkpaneler, men om at undersøge, hvordan skovindustriens sidestrømme kan få en mere aktiv rolle i fremtidens materialestrømme.

2. Hvilket potentiale ser I i bark?

Bark er i sin natur udviklet som træets egen klimaskærm. Dens primære funktion er at beskytte træet mod omgivelsernes påvirkninger gennem hele træets levetid.

Det betyder, at bark gennem evolutionen har udviklet egenskaber, som på mange måder minder om de krav, vi stiller til moderne facadematerialer. Den beskytter mod UV-stråling, temperatursvingninger, nedbør, mekaniske påvirkninger og biologiske angreb. Samtidig fungerer bark som en overgangszone mellem det levende træ og omgivelserne.

Det interessante er derfor ikke nødvendigvis, at bark kan erstatte eksisterende materialer én til én. Det interessante er, at bark allerede repræsenterer en gennemtestet biologisk løsning på nogle af de samme udfordringer, som byggeriet forsøger at løse.

Vi ser derfor bark som mere end et råmateriale. Vi ser det som et biologisk designprincip, der kan inspirere udviklingen af fremtidens klimaskærme.

3. Hvordan kan naturens egne løsninger inspirere byggebranchen?

Noget af det mest fascinerende ved træ er, at det ikke er designet til én enkelt funktion. Træets struktur løser mange opgaver samtidigt.

Rødderne optager vand og næringsstoffer. Stammen transporterer kræfter og fungerer som bærende struktur. Årringene fortæller historien om klima og vækstforhold. Barken beskytter hele systemet mod omgivelserne.

I moderne byggeri har vi ofte en tendens til at opdele funktionerne i separate lag og produkter. Ét lag håndterer fugt, et andet isolering, et tredje beklædning og et fjerde UV-beskyttelse. Naturen arbejder ofte mere integreret.

Jeg tror, at en af de vigtigste læringer fra træet er tanken om multifunktionalitet. Fremtidens byggematerialer skal ikke nødvendigvis være mere komplekse. De skal måske tværtimod være bedre til at løse flere funktioner samtidigt med færre ressourcer.

Det er en tankegang, som bliver stadig mere relevant i takt med, at byggeriet bevæger sig mod en mere ressourcebevidst fremtid.

4. Hvad kræver det at udvikle bark som byggemateriale?

Dokumentation er afgørende, hvis nye materialer skal finde vej ind i byggeriet. Uanset hvor interessant et materiale er, bliver det først relevant for branchen, når det kan dokumenteres og testes på samme niveau som etablerede løsninger.

Derfor arbejder vi systematisk med udvikling og dokumentation gennem laboratorieforsøg, materialeanalyser, brandtest, fugttest og pilotprojekter i samarbejde med rådgivere, forskningsinstitutioner og testpartnere.

Samtidig er vi i gang med at opbygge en unik viden om barkens variationer på tværs af geografier og træarter. Vi tester i øjeblikket bark fra savværker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland for at forstå, hvordan forskellige vækstforhold, arter og forarbejdningsmetoder påvirker materialets egenskaber.

Det er en vigtig del af arbejdet, fordi vi ikke ser bark som ét materiale. Bark er en familie af materialer med forskellige karakteristika, og jo bedre vi forstår variationerne, desto bedre løsninger kan vi udvikle.

5. Hvilken rolle kan skovindustriens sidestrømme spille i fremtidens byggeri?

Jeg tror, at skovindustriens sidestrømme kommer til at spille en langt større rolle, end de gør i dag.

Historisk har byggebranchen været fokuseret på de primære produkter fra skoven – tømmer, planker og konstruktionsvirke. Men i takt med at efterspørgslen efter biobaserede materialer stiger, bliver det mere relevant at se på hele træet som en ressource.

Bark er ét eksempel. Andre sidestrømme kan være træfibre, savsmuld eller ligninbaserede produkter. Fælles for dem er, at de allerede findes som en del af eksisterende værdikæder.

Hvis vi bliver bedre til at udnytte disse ressourcer i materialer frem for energiudnyttelse alene, kan vi både øge ressourceeffektiviteten og fastholde kulstoffet i produkter over længere tid.

Det handler i sidste ende om at få mere værdi ud af de ressourcer, vi allerede høster fra skoven.

6. Hvordan ser fremtiden ud for barkbaserede byggematerialer?

Vi oplever en stigende interesse for materialer, der både reducerer klimaaftryk og bidrager til mere cirkulære materialestrømme. Her mener jeg, at bark har et betydeligt potentiale.

På kort sigt handler udviklingen om dokumentation, pilotprojekter og opbygning af erfaring i virkelige byggeprojekter. Nye materialer bliver ikke mainstream fra den ene dag til den anden. De skal bevise deres værdi gennem praksis.

På længere sigt tror jeg, at vi vil se bark anvendt i langt flere sammenhænge end i dag – ikke kun som facadebeklædning, men også i interiørprodukter, akustiske løsninger, møbelindustrien og andre områder, hvor materialets naturlige egenskaber kan skabe værdi.

Det vigtigste er dog måske ikke selve barken. Det vigtigste er den tankegang, som bark repræsenterer. Nemlig at vi begynder at se på skovens ressourcer som mere end råvarer og brændsel, og i stedet udvikler nye materialer med udgangspunkt i naturens egne løsninger.

Hvis vi lykkes med det, tror jeg, at bark kan blive et symbol på en bredere transformation af både træindustrien og byggebranchen – fra lineær ressourceanvendelse til cirkulær værdiskabelse.