Regnskov-aftale på plads i Cancun

Topmøde godt for regnskovene

	Figur 1 På topmødet i Cancun var der enighed om en aftale der skal bremse afskovningen af tropiske regnskove (Foto: UN-REDD)

Klimatopmødet i Cancun endte ikke med at blive den store succes, som mange havde håbet på. Alligevel kom der noget godt ud at topmødet for de tropiske regnskove.

Der var nemlig enighed om en aftale, der skal bremse det hastige tempo, hvormed de tropiske regnskove bliver fældet i u-landene.

Sætter pris på skoven

Skovaftalen, der går under navnet REDD+ , blev indgået som led i Cancun-aftalen ved FN’s klimatopmøde i Mexico.

REDD+ står for Reduced Emissions from Deforestation and Degradation  (på dansk: Reducerede emissioner fra skovrydning og skovødelæggelse)

REDD+ går grundlæggende ud på, at der sættes en pris på skovene, så de også har en værdi, når de bliver stående og udnyttes bæredygtigt.

Skab bremse tabet af regnskov

Aftalen sigter mod at bremse tabet af de omkring 13 millioner hektar regnskov der hvert år forsvinder. Afskovningen er nemlig årsag til hvad der svarer til 17-18 procent af de globale CO2-udledninger. Samtidig indeholder de tropiske skove omkring halvdelen af al den kulstof, man kender på jorden, og mindst to tredjedele af verdens samlede biodiversitet.

Aftalen betyder dog ikke, at regnskovene nu er totalfredede. Der er nemlig ikke tale om en bindende aftale, og det er stadig uafklaret, hvordan og med hvilke midler u-landene skal betales for ikke at fælde skovene.

Alligevel mener Peter Aarup Iversen fra Klima- og Energiministeriet, der har repræsenteret Danmark som forhandler på COP16, at resultatet er tilfredsstillende. For det første fordi det er lykkedes for så mange lande at blive enige, og for det andet fordi aftalen på sigt kan have stor positiv betydning.

“Aftalen kan potentielt set have meget positive konsekvenser for ikke bare klima, men også fattigdomsbekæmpelse, biodiversitet og skovbevarelse,” siger Peter Aarup Iversen til Altinget.dk.

Forarbejdet lavet i København

Under COP15 i København sidste år, var man tæt på at få en skovaftale på plads. Det lykkedes dog ikke at komme helt i mål. Alt det væsentlige forarbejde var dog lavet og derfor behøvede man kun at holde ét eneste møde i Cancun, før teksten blev lagt frem. 

Økonomisk værdi

Ideen med regnskovsaftalen er, at regnskoven får en økonomisk værdi. Før har skoven været værdiløs for u-landene med mindre den blev udnyttet kommercielt eller konverteret til landbrug, som man kan tjene penge på. Med skovaftalen vil det nu kunne betale sig at lade skoven stå, fordi u-landene på sigt vil blive betalt for at beskytte den.

Bæredygtig skovdrift

Konsekvensen af skovaftalen er ikke, at al tropisk skovhugst helt skal ophøre. For det første er aftalen ikke bindende, og for det andet er det målet er at stoppe afskovningen, ikke brugen af skoven. Det skal stadig være muligt at udøve bæredygtig skovdrift, så de mennesker der bor i og omkring skovene fortsat har noget at leve af.

Hvem skal betale?

Til det kritiske spørgsmål om, hvordan REDD+ skal finansieres, er det ikke klart hvor den langsigtede finansiering skal komme fra. Der er fundamental splittelse mellem parterne, om hvorvidt REDD+ skal finansieres igennem køb af kulstof-kreditter, som vil give de udviklede lande mulighed for at købe kreditter, i stedet for at reducere egne kulstofudledninger.

Peter Aarup Iversen mener dog, at der er håb om, at det vil løse sig, når vi når til COP17.

Kilde:

Altinget.dk