Restprodukter fra skoven kan blive til biobaserede resiner

Resiner er klistrede stoffer, som hærder, når de tørrer eller bliver udsat for varme.

Resin betyder egentlig harpiks på engelsk. I denne sammenhæng er der dog ikke tale om naturlig harpiks, men om et syntetisk materiale, der bruges som bindingsmiddel og coating.

Nogle af de mest anvendte typer er polyesterharpiks, som blandt andet bruges i glasfiberkonstruktioner som både, campingvogne og vindmøller, og epoxyharpiks, der indgår i lim og kompositmaterialer til eksempelvis sportsudstyr og industrielle komponenter.

Hidtil er resiner typisk blevet fremstillet af oliebaserede råvarer. Men ved University of Oulu arbejder forskere nu med at omdanne rester fra skov og landbrug til kemiske byggesten, der kan erstatte de fossilbaserede ditto i polyester- og epoxyresiner.

I stedet for fossile råstoffer hentes byggestenene således fra biomasse, hvor de udvindes fra cellulose og hemicellulose og omdannes til såkaldte platform chemicals, der bruges til fremstillingen af resinerne.

Markante resultater

Ifølge ph.d.-forsker Mikko Salonen er resultaterne markante:

”Den biomassebaserede polyester, vi har udviklet, viser op til 76 procent højere trækstyrke end en kommerciel fossilbaseret polyester,” siger han.

Resultaterne viser desuden, at de biobaserede harpikser kan opnå en teknisk ydeevne på niveau med eller endda endnu bedre end de nuværende materialer.

Og også økonomisk kan de nye resiner vise sig at give fordele.

”Der vil ikke være en væsentlig prisforskel mellem de biobaserede harpikser og fossile. Når de biobaserede kemiske byggesten først er produceret, kan de forarbejdes ved hjælp af den kemiske industris eksisterende produktionslinjer”, fortælle seniorforsker Juha Heiskanen.

Godt for bioøkonomien

Mens skovindustrien traditionelt har haft fokus på produktion af papirmasse, er det med opblomstringen af nye teknologier muligt at udnytte restprodukter som lignin langt bredere. Ved at integrere den kemiske industris processer med skovbaserede råvarer er der mulighed for at skabe helt nye værdikæder i bioøkonomien, lyder det fra Heiskanen.

Endnu en fordel er, at de nye materialer kan nedbrydes kemisk og bruges igen som råmateriale.

Det adskiller dem fra mange konventionelle kompositmaterialer, som kan være vanskelige at genanvende. Det gælder for eksempel vindmøllevinger, der – når de da ikke bliver lavet af træ – traditionelt består af glasfiber holdt sammen med epoxylim.

De biobaserede resiner baner på den måde vej for en mere cirkulær produktion af kompositmaterialer.

Læs også: Vindmøller med vinger af træ

Ifølge universitetet er der allerede indleveret tre patenter, og forskerne søger nu partnere til at løfte produktionen af de biobaserede resiner op i pilotskala.

Forskningsartikel om epoxyresin

Forskingsartikel om polyesterresin

Kilde: University of Oulu