Rundsav ser forskel på træ og finger
Tør du sætte fingeren på en roterende rundsav? Det gør opfinderen af en fascinerende sikkerhedsanordning, der stopper bladets rotation på et splitsekund. Se den imponerende video.
Regler og sikkerhedsudstyr til trods, så er der hvert år mange der komme til skade med træværktøj. F.eks. med rundsave der i et uopmærksomt og uheldigt øjeblik, nemt kan skære en finger eller to af.
Og det gælder også for professionelle der er velvidende om sikkerhedsregler og sikkerhedsforanstaltninger vedrørende det værktøj de bruger hver dag.
Det bekræftes desværre af både danske og udenlandske ulykkestatistikker.
Nyt sikkerhedsudstyr
Nu er der kommet så kommet endnu et stykke sikkerhedsudstyr der kan hjælpe med at komme nogle af de mange ulykker til livs.
En amerikansk opfinder har nemlig udviklet en rundsav, der kan se forskel på et stykke træ og en finger.
Mekanismen er ganske effektiv – den blokkerer simpelthen den roterende klinge hvis en hånd eller finger utilsigtet kommer for tæt på – og det ganske brutalt.
Stopper på 1/1000 sekund
Det er firmaet SawStop der har udviklet den imponerende anordning der ved hjælp af forskellen i elektrisk ledningsevne kan se forskel på træ og kød.
SawStop sender nemlig en konstant svag elektrisk strøm igennem rundsavsklingen og hvis der opfanges en ændring i strømmen, som hvis en hånd eller en anden legemsdel kommer i kontakt med klingen, så aktiveres et automatisk bremsesystem.
Bremsen består af en aluminiums bremseklods, der får klingen til at stoppe i løbet af få millisekunder.
Mekanismen får desuden klingen til at trække sig ned i bordet.
Operatøren får højest et overfladisk snit i fingeren, men undgår en amputation eller andre mere alvorlige skader.
Opfinderen sætter selv fingeren på rundsaven der roterer med flere tusinde omdrejninger i minuttet.
Læs mere:
- Arbejdsmiljø
- Ny grænseværdi for træstøv
- Tømmer i mikrobølgeovn