Rutschebane af træ fylder 100 år

0

Trærutschebanen i Tivoli fylder rundt. For at fejre 100 års fødselsdagen er banen restaureret til sit oprindelige udseende.

Af -

For 100 år siden opførte Tivoli i København en af verdens første rutschebaner af træ.

Og da banen stadig er kørende så er trærutschebanen samtidig en af de ældste i verden – og for øvrigt en af de få baner i verden der bliver styret af en bremsemand.

Sneklædte bjertinder

Jubilæet fejres med en genskabelse af forlystelsens oprindelige udseende.

Oprindeligt var rutschebanen nemlig forsynet med sneklædte bjergtinder der skulle skabe den komplette illusion af et bjerg – men da Københavns Kommune i 1920’erne ikke fandt det passende, at nyankomne gæster som det første så et falsk bjerg, når de ankom til byen på hovedbanegården, så blev tinderne krævet fjernet.

De sneklædte bjergtinder, hvoraf den højeste er 26 meter høj, danner nu igen rammen om den gamle forlystelse, sammen med et ny kunstigt vandfald, der skal underbygge oplevelsen af at køre i bjerge.

Og sådan ser Rutschebanen ud anno 2014, genskabt med bjergtinder og et nyt vandfald. Foto: Tivoli.

Og sådan ser Rutschebanen ud anno 2014, genskabt med bjergtinder og et nyt vandfald. Foto: Tivoli.

Tømrermester bygger rutschebaner

Banen er opført i 1914 af tømrermester Valdemar Lebech, samme tømrer som nogle år senere også var med til at bygge trærutschebanen på Dyrehavsbakken i nord for København. Den rutschebane blev indviget i 1932 og er ligeledes fortsat i drift.

Drevet af tyngdekraften

Rutschebanen fungerer ved hjælp af tyngdekraften, og derfor skal der kun bruges energi til at få vognene, der kan veje op til fire ton, op på første top.

Under Anden Verdenskrig var elektriciteten rationeret, så da måtte stærke mænd trække vognene op ved hjælp af et gangspil, der var placeret på toppen af banen.

Populær forlystelse

Trods sine 100 år på bagen er Rutschebanen stadig blandt de allermest populære forlystelser i Tivoli, også selv om der findes masser af andre forlystelser, der effektivt kan give gæsterne et sug i maven. 1,3 millioner gæsteture i 2012 taler deres eget sprog.

Fakta om Rutschebanen i Tivoli

  • Banen er 625 meter lang. Hertil kommer 95 meter sidespor og værksted.
  • Tophastighed behersket (ca. 58 km/t)
  • Banen dækker et areal inkl. perroner på ca. 1750 m2
  • Sporvidden er 75 cm
  • Rutschebanens sikkerhedsbøjler blev monteret i 1990
  • I 2012 kørte Rutschebanen 1,3 mio. gæsteture
  • Det siges, at det spøger inde i den 100 år gamle konstruktion

Sammen med resten af Tivoli åbnede Rutschebanen i sit nye udseende den 10. april 2014.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×