Sådan går det i Europas skove

232 millioner hektar. Så meget skov er der i Europa. Det svarer til cirka 35 procent af landarealet, og arealet vokser.

Det samme gør den samlede vedmasse. Også her er kurven opadgående, men stigningstakten er ved at flade ud.

Vedmassen i Europas skove er vokset med knap 1,3 procent om året gennem de seneste 30 år, men i de seneste fem år er væksten faldet til 0,3 procent. Det skyldes blandt andet langsommere udvidelse af skovarealet, ændringer i skovenes aldersklassefordeling, øget hugst og flere skader i skovene. Kilde: SoEF 2025

Hugsten er steget støt gennem de seneste tre årtier, fra cirka 425 millioner kubikmeter i 1990 til mere end 625 millioner kubikmeter i 2020.

Skovene lagrer store mængder kulstof og spiller en vigtig rolle for klimaet, men i dele af Europa ser skovenes evne til at optage CO2 ud til at være svækket, blandt andet som følge af naturforstyrrelser, klimaeffekter og ændringer i hugsten.

Det er bare en lille bitte del af de informationer, du kan fordybe dig i, når du åbner den seneste rapport fra Forest Europe – også kendt som MCPFE (Ministerkonferencer om beskyttelse af Europas skove) – der for sjette gang har indsamlet viden om Europas skove: State of Europe’s Forests Report 2025 (SoEF 2025)

35 års skovovervågning fra 45 lande giver et solidt grundlag for et samlet billede af, hvordan det egentlig står til derude i skoven – og gode bud på, hvordan politikere og andre beslutningstagere bør håndtere fremtidens udfordringer.

Mere end en fjerdedel af skovarealet var i 2025 beskyttet skov. Knap 17 procent af Europas skove er beskyttet med biodiversitet som hovedformål, mens 9,5 procent er beskyttet af hensyn til landskab og særlige naturværdier. Samtidig er arealet af beskyttet skov vokset støt i Europa gennem de seneste 25 år. Kilde: SoEF 2025

Analysen er baseret på seks kriterier: Skovressourcer og kulstof, Skovsundhed og vitalitet, Produktive funktioner, Biologisk mangfoldighed i skovøkosystemer, Beskyttelsesfunktioner samt Socioøkonomiske funktioner og vilkår.

Kriterierne tager udgangspunkt i Forest Europes fælleseuropæiske forståelse af bæredygtig skovdrift, som blev fastlagt ved ministerkonferencen i Helsinki i 1993 under MCPFE. Siden er kriterier og indikatorer blevet videreudviklet på efterfølgende ministerkonferencer i blandt andet Lissabon, Wien og Madrid og udgør i dag det fælles europæiske grundlag for at følge udviklingen i skovenes tilstand, brug og forvaltning.

De europæiske skove er blevet mere varierede i deres sammensætning af træarter. Næsten 70 procent af skovarealet rummer i dag to eller flere træarter, mens omkring 30 procent kun består af én, især nåletræ. Kilde: SoEF 2025

Den nye rapport tilbyder masser af spændende læsning – fx om at den gennemsnitlige årlige CO2-binding i skovene er op til 106 millioner ton, eller om at det, der skader skovene allermest, er brande, storme, sne, insekter og sygdomme, vildt – især store hovdyr – samt græsning fra husdyr. Du kan også læse om, hvordan klimaforandringer forstærker mange af de her påvirkninger på grund af stærkere storme, ændrede vinterforhold og øget risiko for tørke og brand.

Magter du ikke at nærlæse samtlige 229 sider, kan du nøjes med at fornøje dig med første del af rapporten, der samler de vigtigste konklusioner i et såkaldt summary.

Kilde: State of Europe’s Forests Report 2025 (SoEF 2025)