Seks nye branche-EPD’er for træprodukter
Træ- og Møbelindustrien, TMI, står bag udgivelsen af seks nye branche-EPD’er for træprodukter.
Foto: Mikael Koch, Træinformation
Med de skærpede klimakrav til byggeriet er det afgørende at have tidssvarende data til brug for livscyklusanalyser (LCA). Det bliver nemmere nu, hvor Træ- og Møbelindustrien (TMI) har udgivet seks nye branche-EPD’er for træprodukter.
Branche-EPD’erne dækker den gennemsnitlige miljøpåvirkning for seks forskellige produkttyper og er baseret på data fra størstedelen af de danske producenter. De fungerer som et vigtigt redskab i de lovpligtige LCA-beregninger, der bliver en central del af byggeriets klimaregnskab.
“Med de nye branche-EPD’er sikrer vi, at træprodukter bliver repræsenteret med de mest opdaterede data. Det giver materialet de bedste forudsætninger i LCA-beregningerne og styrker træets position som et bæredygtigt valg i byggeriet,” siger Tanja Blindbæk Olsen, branchedirektør i TMI.
Bedre beslutningsgrundlag
Branche-EPD’erne kan bruges i de tidlige faser af et byggeprojekt, hvor der endnu ikke er valgt specifikke produkter. Her fungerer de som erstatningsdata, der giver et solidt grundlag for materialevalg.
De kan også anvendes, hvor der endnu ikke findes en produktspecifik EPD, hvilket gør dem til et fleksibelt og pålideligt datagrundlag for rådgivere, bygherrer og producenter.
“Med de nye branche-EPD’er stiller vi et fælles, anerkendt datagrundlag til rådighed, som gør det lettere for byggeriets aktører at træffe klimabevidste valg,” forklarer Tanja Blindbæk Olsen og tilføjer:
“Vi forventer, at de nye EPD’er vil være med til at øge efterspørgslen efter træprodukter og samtidig understøtte den grønne omstilling i byggeriet.”
De seks opdaterede branche-EPD’er
- CLT-konstruktionstræprodukter
- Gran krydsfinér, ubelagt
- Høvlede konstruktionstræprodukter af fyr og gran
- Limtræ konstruktionstræprodukter af fyr og gran
- Savede og tørrede konstruktionstræprodukter af fyr og gran
- Spånplader
EPD’erne kan findes hos EPD Danmark
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.