Skal brændeovnen skrottes eller skiftes?

Brændeovne og pejseindsatse kan være nok så hyggelige, men de er samtidig det største enkelte danske bidrag til partikelforureningen fra Danmark. Derfor har Folketinget vedtaget en ny lov, der skal sikre mindre forurenende røg fra landets private skorstene, og som trådte i kraft 1. august 2021.

Nye regler skal begrænse partikelforureningen ved at fjerne de ældste brændeovne.

Hvis brændeovnen er produceret før 1. januar 2003, skal den enten udskiftes eller skrottes. Er den derimod produceret efter 1. januar 2003, kan den blive stående.

Det er boligkøberen, der for egen regning enten skal have nedlagt eller udskiftet brændeovnen senest 12 måneder efter, at de har overtaget huset. Sker det ikke, kan Miljøstyrelsen som yderste konsekvens udstede administrative tvangsbøder.

Dokumentation af alderen

Er brændeovnen svanemærket, eller har den en prøvningsattest, er ovnen produceret efter 2003. Men man kan også spørge sin skorstensfejer, hvis man er usikker på alderen. Der vil nemlig være brændeovne, hvor produktionsåret er ukendt. I disse tilfælde skal brændeovnen vurderes af en skorstensfejer eller en anden fagperson. Fagpersonen kan vurdere alderen på brændeovnen og udfylde en erklæring, som boligkøberen kan bruge som dokumentation.

Hurtigere udskiftning nødvendigt for sundhed og miljø

En ældre brændeovn udleder op til fem gange så mange partikler, som de nyere brændeovne. Det skyldes den teknologiske udvikling af særligt moderne luftoptimerede og lav-emissionsbrændeovne. Partikelforureningen forårsager hvert år sygdom for mange danskere. Men en hurtigere udskiftning eller nedlægning af de forurenede brændeovne vil ikke kun gavne luftkvaliteten i Danmark, men også vores nabolande.

Der er ca. 700.000 brændeovne i Danmark, og omkring 260.000 skønnes at være produceret før 2003. Det første år regner Miljøstyrelsen med, at omkring 12.000 brændeovne skal udskiftes på baggrund af loven. I lovforslaget til ejerskifteordningen vurderer man, at kravet om udskiftning af brændeovne og pejseindsatse fra før 2003 vil medføre en reduktion på ca. 13.000 tons partikler over en 20-års periode – sammenlignet med en fremskrevet udvikling uden ejerskifteordning. Denne vurdering er dog behæftet med en stor usikkerhed. Derfor vil virkningen af loven også blive evalueret løbende.

Hvad med antikviteten?

Der er undtagelser til reglerne, så den antikke kakkelovn kan blive stående i hjørnet, og det er heller ikke et krav at skifte brændeovnen, hvis en ægtefælle overtager huset ved en skilsmisse. Du kan læse lovteksten i bekendtgørelsen og alle de specifikke undtagelser på hjemmesiden www.skiftellerskrot.dk

Fakta om brændeovne

• Der er ca. 700.000 brændeovne og -kedler i Danmark.
• Dansk brænde kommer fra bæredygtigt skovdrift. Der bliver plantet nye træer, når man fælder de gamle. Faktisk er det sådan, at der bliver plantet mere skov, end der bliver fældet. På den måde er der altså samlet set en stigende binding af CO₂ i de danske skove.
• Brændeovne og -kedler udleder, særligt hvis man fyrer forkert, en række skadelige stoffer til miljøet, bl.a. partikler, tjærestoffer og dioxiner.
• Cirka 75 % af partikelforureningen i Danmark stammer fra udlandet. Af den danske partikeludledning kommer cirka 42 % fra brændefyring i husholdninger.
• Generelt udleder brændeovne flere partikler, jo ældre de er. Gamle brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som en ny og moderne brændeovn.
• Nye brændeovne må maksimalt have en partikeludledning på 4 g/kg træ, og en ny svanemærket brændeovn må maksimalt udlede 2 g/kg.
• Man kan nedbringe forureningen fra brændeovne væsentligt, hvis man fyrer korrekt. Få masser af gode fyringsråd her på trae.dk eller klik ind på Miljøstyrelsens fyringskampagne www.brændefyringsportalen.dk.