Skaterhus i træ

0

Forestil dig at have din helt egen skaterrampe indbygget i dit hus. I Argentina står en moderne og nytænkende træbygning, som er en fusion mellem et familiehus og en skaterbane.

Af -

Kan hus og hobby kombineres i én bygning?

Det har arkitekten Macu Bulgubure formået med et træhus i Argentina, der både fungerer som familiehjem og skaterbane.

Udvendigt buer træet sig langs to af husets sider som en skaterbane i stedet for en traditionel veranda. Designet gør, at man kan gå direkte fra stue til skaterbane, og træets kurver forhindrer på samme tid solens stråler i at komme direkte ind i huset om sommeren.

Huset har stålkonstruktion, men består ellers fuldstændigt af træ. Udenfor er træbeklædningen af en kombination af finér og vandtæt træ, og her står den rustikke stålkonstruktion i kontrast til det brune træ. Indenfor består det meste af interiøret også af træ.

Skaterhuset står i et område, der tit bliver oversvømmet, og er derfor hævet over jorden af stålkonstruktionen. Solceller giver elektricitet og sørger også for opvarmning af vand, som enten kommer direkte fra floden eller indbyggede regnvandsbeholdere. Selv spildevand udnyttes ved at blive ledt ned i en såkaldt biodigester, som omdanner det organiske materiale til biogas og vand til eget forbrug.

 

Den moderne og nytænkende træbygning lægger op til familie- og hobbyliv i rammer af træ, der er forberedt på fremtiden.

 

Mange eksempler på kreative træbygninger skyder op rundt om i verden. Læs f.eks. om et træhus formet som en vifte i Brasilien eller en turistinformation i træ i Portugal.

 

 

Kilde: ArchDaily

Fotos: Walter Salcedo

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×