Skoven har vokseværk – også i Europa

Skoven har vokseværk

I seneste nyhedsbrev bragte vi nyheden om, at skovene i det østlige USA er begyndt at vokse hurtigere.

Det skyldes primært klimaændringerne, siger forskerne bag undersøgelsen.

Også i Europa

Vi skrev også om forskernes opfordring til yderligere studier, der kunne belyse om fænomenet med øget skovvækst også fandtes i andre dele af verden.

Den opfordring blev prompte taget op af en årvågen læser, der kunne fortælle, at der længe har været kendskab til øget skovvækst også i Europa.

Skovforskning – lang europæisk tradition

Europæiske skovforskere har i op mod 200 år undersøgt skovene bl.a. med henblik på at forøge og forbedre træproduktionen.

Forskerne opdagede i midten af 1990’erne, at skovene var begyndt at vokse hurtigere end de havde gjort 100 år tidligere.

Europæisk forskning med dansk deltagelse

Efter den overraskende opdagelse i 90’erne, blev der igangsat et stort fælles forskningsprojekt mellem 22 forskningsinstitutioner fra 12 europæiske lande, herunder det danske forskningscenter for Skov- og Landskab.

Forskerne skulle kortlægge fænomenet og finde årsagen til den øgede skovvækst.

I 2008 kunne det europæiske skovbrugsinstitut (European Forest Institute, EFI) præsentere resultatet af ca. 10 års forskning.

Øget vækst bekræftet

Forskningen kunne klart bekræfte, at både træers højde- og diametervækst var tiltaget i løbet af de foregående årtier. Fænomenet kunne påvises i hele Europa, men især i det centrale og sydlige Europa.

Produktionen var i visse tilfælde forøget med op til 50 % målt i volumen og den årlige højdevækst op til 5 cm ekstra, varierende med træart, lokalitet og alder.

Øget skovvækst er påvist i hele Europa, især i det centrale og sydlige Europa (Figur: H. Spiecker, 1999).

Skovdyrkningens indvirkning

Forskerne peger på flere forskellige årsager til den øgede vækst.

Indenfor skovdyrkningen er det fx ophør af kreaturgræsning og foderindsamling i skovene som tidligere var almindelig praksis, men som gradvist udpiner jorden for næringsstoffer.

Tiltag som jordbearbejdning i forbindelse med plantning og selvforyngelse af ny skov har også bidraget til at øge væksten.

Dertil kommer træarts– og proveniensvalg, kvalitetskontrol af plantemateriale og ukrudtsbekæmpelse, samt udtynding af svage individer som hver især har haft en positiv indflydelse på væksten.

Sidst men ikke mindst har også gødskning, kalkning og dræning af vandlidende jorde medført forøget vækst.

Klimaets indvirkning

Men skovdyrkningen kan ikke forklare hele vækstforøgelsen, og her spiller klimaændringerne ind.

Det drejer sig fx om atmosfærens indhold af CO2, der siden industrialiseringens begyndelse er steget betragteligt. CO2 stimulerer nemlig træerne til forøget fotosyntese og dermed øget vækst.

Også atmosfærens indhold af kvælstof er steget som følge af fx afbrænding af fossile brændsler og intensivering af husdyrhold. Kvælstof afsættes fra atmosfæren til skovene og stimulerer ligeledes væksten.

Som en betragtelig medvirkende faktor, peger forskerne på den generelle globale opvarmning, der har medført en længere vækstsæson, hvilket betyder at træerne i løbet af et år har adskillige ekstra dage at vokse i.

Usikkerhed om økosystemers respons

Det er altså ikke kun i Nordamerika at der observeres øget skovvækst. Det sker også i Europa og antageligt er det et globalt fænomen.

Skoven er den mest effektive naturlige kulstofoptager og binder 80 % af al kulstof på landjorden og selv små ændringer i skovenes vækst kan påvirke både vejrmønstre, næringsstofkredsløb, klimaændringer og biodiversitet betydeligt.

Skove spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale kulstofkredsløb og i hele klimadebatten.

Som nævnt i den tidligere artikel om øget vækst i Nordamerika, er økosystemers respons et af de store usikkerhedsmomenter, når man prøver at forudsige konsekvenserne af klimaændringerne.

Og selvom der altså forskes ihærdigt i både Europa og Nordamerika, så mangler der fortsat en nærmere indsigt i, hvordan klimaet påvirkes af skovenes øgede vækst.