Tags:

Skoven i skolen har fået ny hjemmeside

0

Af -

Skoven i skolen’ er netop gået i luften med en splinterny og flot hjemmeside.

Dermed har lærere og elever der gerne vil ud af klasselokalet fået endnu bedre mulighed for at få inspiration til undervisning i skoven, ved søen, på kysten, i det åbne land – eller ind i byens rum.

To hjemmesider i én

Hjemmesiden formidler praktiske ideer til faglig undervisning i natur og kultur og er en sammensmeltning mellem to tidligere hjemmesider: den praktiske  www.skoveniskolen.dk og den teoretiske www.udeskole.dk. Begge links fører nu til en og samme hjemmeside.

Den nye hjemmeside giver skoler masser af konkrete ideer til hvordan man kan bringe undervisningen ud af klasselokalet og giver samtidig mulighed for at dele og diskutere nye ideer og metoder, så den gode udeundervisning der udvikles i Gedser, hurtigt kan bruges i Skagen.

Hovedformålet for er, at mange børn får mulighed for at blive undervist ude i natur og kultur omkring skolen.

 

Bugner af inspiration

Den nye hjemmeside bugner af inspiration til udeundervisning og indeholder bl.a.:

  • Aktiviteter: Ideer til udeaktiviteter for børn og voksne
  • Undervisningsforløb: Faglige udeforløb for alle fag og alle klassetrin
  • Leksikon: Viden om dyr og planter for børn og voksne
  • Årstidshjulet: Et ide og planlægningsværktøj for børn og voksne
  • Viden om udeskole: Alle artikler fra Udeskole.dk
  • Kort: Mennesker og steder I kan besøge og deling af brugernes ideer og materialer
  • Foto og Film: Gallerier med fotos af dyr og planter – og med tiden film.
  • Quiz: Quizzer om dyr og planter
  • Blogs: Kloge udeskolefolk skriver
  • Nyheder: Om udeskole og stedbaseret læring
  • Kalender: Møder, seminarer, konferencer osv.

Gå selv på opdagelse

Du kan selv gå på opdagelse på den nye hjemmeside.

Uanset om det er i forbindelse med undervisning, fritidsaktiviteter, eller almindelig nysgerrighed for børn og voksne, så er den nye hjemmeside et rigtigt godt sted at finde inspiration til aktiviteter i det fri.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×